Jeg vil have mere naturfag i dagligdagen. Jeg vil sætte naturfag mere på dagsordenen på skolen og gøre naturfagene mere synlige. Der skal hænges plakater op i fællesrummet med dyr og planter, som man kan falde i staver over. Det pædagogiske læringscenter skal indtages med naturfaglige udstillinger og forsøgsopstillinger. Jeg vil blive bedre til at byde ind med naturfaglige temaer til de fælles temadage, så det ikke altid er de humanistiske fag, der ”vinder”. Der skal undersøges, eksperimenteres, findes ud af og stilles spørgsmål om naturfag.
Jeg vil være observerende og undre mig sammen med mine elever over hverdagens små og store fænomener. Hvorfor flyver gæssene i v-form? Hvordan holder fuglene varmen i kulden? Hvorfor dugger ruderne i bilen, når vi alle sammen har våde jakker på? Jeg vil glæde mig over, når teenageleverne alligevel opsluges af en naturfaglig opgave og glemmer, at de lagde ud med på forhånd at synes, at det garanteret ville blive mega kedeligt.
Og så vil jeg beslutte mig for, at undervisningen og relationerne med eleverne er det vigtigste og det jeg prioriterer. Mine kerneopgaver. Kom bare an, 2017!
Nu skal det være – her er mit nytårsforsæt for 2017!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.