Nu med læringsgaranti

Onsdag udkom pjecen »KLs børnepolitik«, og i disse dage holder KL et såkaldt børnetopmøde.

Til Folkeskolen fortæller formanden for KLs børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl, Venstre, at den ny politik drejer sig om at skabe helhed for børnene. Der er nu ikke mange vitaminer i KLs »helhedstænkning«. Man vil »ændre de offentlige standardtilbud til mere fleksible løsninger«, lyder det forjættende og ukonkret. »De professionelle har forskelligt syn på børn, og det medfører desværre ofte, at de professionelle sætter forskellige mål for arbejdet«, argumenteres der.

Jamen, jamen, jamen. Fordelen ved forskellige fagligheder er jo netop, at de ser barnet forskelligt. Det erkendes da også senere i pjecens afsnit om skolen. Her er de professionelles »forskellige syn« ikke et problem. Læreres og pædagogers »forskellige tilgang« er nu noget positivt. Børnene får »nye muligheder, når de voksne tilsammen har flere styrker«, hedder det.

Disse »styrker« udspringer jo netop af den forskellige faglige tilgang. Lærerens professionelle kompetence er en anden end pædagogens. Så det er noget svært at forstå, hvorfor KL alligevel kræver, at lærer- og pædagoguddannelserne får »fælles elementer«.

Men måske ligger den egentlige hensigt gemt i første sætning i afsnittet om større rummelighed. Den handler ikke om, at KL er bekymret over de seneste års stærke stigning i antallet af børn med særlige behov. Den indledende sætning handler om de seneste års »stærkt stigende udgifter til børn og unge med særlige behov«.

Den økonomiske logik føres da også helt igennem, når det drejer sig om elevtal. »Pengene skal følge barnet«, hedder det besnærende. Og det udlægges sådan: »Fald i børnetallet bør skærpe opmærksomheden på, om udgifterne kan falde tilsvarende«. Færre elever skal give færre penge til skolen, og kunne den politisk naive tro flere elever skal give flere penge.

Men sådan ser formlen ikke ud i KLs regnebog. Hvis der kommer flere børn til, er der nemlig »god mulighed for at udnytte stordriftsfordelene. Læreren er der jo i forvejen, klasselokalet er der, det er allerede varmet op, der skal ikke ansættes en ekstra pedel«, lyder forklaringen. Oversat fra KL-sprog betyder »pengene følger børnene« altså, at skolen skal aflevere penge, hvis en elev flytter. Men den skal ikke have flere penge, hvis den får flere elever.

Til gengæld skal folkeskolerne til at udstede en »læringsgaranti«, forlanger KL. Skolen skal give garanti for, at alle børn lærer alt fra læsning over it til sociale kompetencer, står der. Uden antydning af, hvordan garantien skulle kunne holdes.

Formålet om ambitionen er der selvfølgelig enighed om. Og den praktisk konkrete bestræbelse må hele tiden være, at alle lærer mest muligt. Men »garanti«! Det er noget, man skal kræve hos brugtvognshandleren. Det har ikke noget med læring og skole at gøre. Uanset hvor mange penge man måtte få. -th

Læs side 19 og KLs børnepolitik ved lederen på folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk

Garanti er noget, man skal kræve hos brugtvogns-handleren