Nu må det stoppe

Jeg er rigtig sur og frustreret, men det nytter ikke noget, at jeg bliver ved med at lave sure blogs om aftaler, fremtiden og min evige frygt for alt det skrækkelige, der kommer lige om lidt, og når lov 410 lander i vores lærerliv. Det fylder for meget, når nu den virkelige undervisningsverden er meget skønnere end den aftale-verden, der omklamrer os alle hver dag i disse tider.

Jeg er lærer

Fordi det er verdens mest nyttige job, hvor man hver eneste dag kan gøre en forskel for andre mennesker. Jeg er endda matematiklærer, som er det fag, der for alvor (synes jeg) kan gøre en forskel for eleverne, deres liv og vor alles demokrati. Uge 11 byder på pengeuge, hvor mine elever skal lære om privatøkonomi, skat, løn og opsparing og jeg ser frem til gode diskussioner med eleverne om, hvordan vi fordeler vores velfærdsgoder og hvordan løn og skat hænger sammen. Der er masser af beregninger, udfordringer, ræsonnementer og gode diskussioner i det tema Jeg føler, at det er et nyttigt job at være matematiklærer, og hvor min indsats kan gøre noget nyttigt for eleverne og deres liv. Matematikundervisning er at give eleverne empowerment og indflydelse på deres eget liv. Tænk lige, at have et job, hvor man gør andre mennesker til livsduelige borgere i et demokratisk samfund.

I dag havde vi så besøg af bankrådgiverne fra pengeuge i klasserne, og det gav mig god mulighed for at observere mine elever fra sidelinien. Den mulighed kunne jeg bruge lidt oftere, for det gav mig nye gavnlige indsigter i eleverne.

Det kan godt være at verden omkring mig ramler sammen, vi bliver lockouttet og truet til at bære gule veste og stå med skilte ude på vejen, men eleverne er stadig en meget vigtig grund til at være lærer. Uden lærerne og eleverne ingen skole og uden skolen intet samfund.