Nu kan jeg lære, men kan jeg være lærer?

Min uddannelse- min udvikling

Jeg går, til hverdag, på læreruddannelsen på Carlsberg Campus, UCC, men er lige nu i min anden praktik på en skole i København. Dette er en praktik jeg er meget glad for, og en praktik som har lært mig meget- ikke blot om didaktik og undervisningsforberedelse, men også om manglerne i min egen skolegang.

Jeg er så heldig at have en praktiklærer som også har lyst til at involvere mig i de små praktiske del af dagligdagen som lærer. Her snakker vi ikke nødvendigvis didaktik, faglighed, lærer-adfærd eller andre sjove størrelser. Vi snakker helt basale og forklarlige emner. Det har givet mig en åbering. Det forholder sig nemlig sådan at min praktiklærer nu, faktisk har givet mig mere praktisk viden om selve lærerjobbet, end de første tre år af min uddannelse har gjort.

I modsætning til hvad det måske kan lyde som nu ..

.. er jeg faktisk rigtig glad og taknemmelig for netop min uddannelse. Den har givet mig en kæmpe faglig og didaktisk viden i bagagen, og ikke mindst en udvikling af mig selv som menneske. Men hvad med helt basale og konkrete faktorer som karaktergivning? Indberetning? Hvordan kommer min hverdag til at foregå i praksis efter reformen? Og hvad for en slags er folkeskolen egentlig som organisation?

Forståelser som disse kan man argumentere for, vil blive en del af min fremtidige erfaring, men skylder vi ikke eleverne at være udrustet med mest mulig viden som færdiguddannede, og som gør os til de bedste lærere lige fra begyndelsen? Vores "forsøgspersoner" er trods alt rigtige, små liv som bruger op til otte timer af deres hverdag med os, mod forventning af at vi giver dem en grundsten til resten af deres liv, i form af almen dannelse og faglighed.

Så ligeledes at vi starter uddannelsen med et intromodul, efterspørger jeg et outromodul, der helt simpelt kan formidle mig sådanne praktiske informationer. På den måde kan jeg komme ud som den bedst mulige udgave af mig som lærer, og med en masse fokus på de små, afhængige individer 🙂