I november udkom novellesamlingen ”Du er ikke alene”, som er fire noveller, der på hver deres måde handler om at miste et nært familiemedlem. Bag udgivelsen står fire børnebogsforfattere og Børn, Unge & Sorg.
Ud over at være gode fortællinger for børn og unge, henvender novellerne sig i høj grad også til både forældre, lærere og pædagoger, som møder børn og unge i sorg efter dødsfald i den nære familie. Novellerne er et oplagt udgangspunkt for at tale sammen om de svære og meget tabubelagte emner ’sygdom og død’ – både i al almindelighed, men i særdeleshed når et barn aktuelt oplever sygdom og død i familien.
I forbindelse med udgivelsen har Børn, Unge & Sorg også lanceret en skrivekonkurrence, hvor alle børn og unge fra 10-15 år opfordres til selv at skrive deres egen lille novelle over temaerne ’håb og sorg’.
Novellerne skal sendes ind til minnovelle@bornungesorg.dk senest den 6. januar 2014 og vurderes af de fire børnebogsforfattere. Vinderne modtager et gavekort til Zalando og får desuden deres novelle udgivet som e-bog.
Interesserede elever og lærere kan læse mere om konkurrencen på www.givhåb.nu/novellekonkurrence. Her kan man også finde forfatter Kirsten Sonne Harilds ti gode skriveråd.
I videoen her kan du høre otte børn fortælle om, hvad deres noveller skal handle om: https://www.youtube.com/watch?v=_iKLY1mXoiU
Novellekonkurrence for elever fra 10-15 år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.