Norden i skolen og Norden på Læreruddannelsen i Aalborg

Norden i skolen og Norden på Læreruddannelsen i Aalborg

”Ja, vi elsker dette landet”, ”Du gamla, du fria”, ”Värt land, värt land, värt fosterland” og ”Der er et yndigt land” blev sunget som indledning til den Nordiske Uge på Læreruddannelsen i Aalborg.

Det er en del af lærerkompetencerne, at man også formår at planlægge, gennemføre og evaluere en temauge, thi i folkeskolen afholdes et utal af temauger, tværuger og fagdage.

I år fylder Foreningen Norden 100 år, og det var et godt afsæt for en uge med ”Norden i Skolen” som tema.

En gruppe, bestående af studerende og undervisere, havde lavet et fremragende nordisk program for ugen før efterårsferien. Det var et program, der søgte at omfatte mange af læreruddannelsens fag. Programmet bød eksempelvis på:

- Uffe Østergaard, professor emeritus, der talte om den fælles nordiske identitetshistorie

- Bodil Aurstad, Nordisk Råd talte om det nordiske sprogfællesskab

- Christian Lagoni, Foreningen Norden talte om Nordjobb-muligheder og undervisningsmaterialer

- Loke Troldravn, asatroende, talte om den nordiske asatro (og delte mjød ud, også selv om klokken ikke var mere end lidt over ni om morgenen)

- Thomas Stenz, lektor, fortalte om den nordiske velfærdsstat

- Lektorer og studerende fra læreruddannelsen formidlede viden om praktik i Grønland, studieture til Island, gode nordiske hjemmesider, flere sange, folkedanse og kortfilm fra de respektive nordiske lande.

- Dimittender fortalte med udgangspunkt i en bacheloropgave om nabosprogsdidaktik Og så var der musik og sang hver morgen.

Temaugen var planlagt i et ”bånd” med to lektioner hver morgen, eftermiddagsindslag og med eftermiddagsindslag torsdag og fredag.

Så vidt muligt måtte underviserne søge at bringe det nordiske i spil i den undervisning, der fandt sted uden for det fastlagte program, og man blev husket på det nordiske tema overalt på matrikelnummeret, da kantinen bidrog med nordisk mad. Köttbullar og potatismos fra Ikea var eksempelvis det svenske bidrag i kantinen.

Foreningen Norden og det nordiske samarbejde har masser af potentiale. Det giver spændende samtaler, når nabosprog og nabokulturer mødes. Så ens, - og alligevel så forskellige, at man må tage diskussionen om forskelle og ligheder.

Foreningen Norden blev dannet efter første verdenskrig, Den Store Krig, som man kender fra Downton Abbey, hvor man tænkte, at nu måtte der ske noget. Første verdenskrig tog i høj grad modet og håbet på fremtiden fra alle. Landene i Norden stod uden for den store krig, men alligevel var tanken der: Hvordan kommer vi videre i fredelig sameksistens.

Her var der nogle af tidens kendisser, der gik ind i sagen for at styrke det nordiske samarbejde og for at holde fast i neutralitetspolitikken. Fridtjof Nansen, Arne Garborg, Gustav Vigeland og Edward Munch var nogle af de store kulturstjerne, der var med til stiftelsen af Foreningen Norden den 2. april 1919.

Foreningen Nordens opgave har fra stiftelsen i 1919 været det helt fredelige at formidle kendskab til nordisk sprog, kultur og samfund.

Heldigvis har der ikke været så mange politiske konflikter de seneste år. Her har Foreningen Norden i stedet haft stor fokus på formidlingsdelen. Gennem sprogkurser og masser af undervisningsmateriale gør de meget for at sikre kulturel forståelse, viden om sprog og muligheden for at samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser. ”Et mere sammensvejset vil give flere muligheder for alle. Derfor arbejder vi på at styrke og udvikle det folkelig nordiske samarbejde for at alle, der bor i Norden.” Det sker med nordiske venskabsklasser, med Nordjobb, med udvekslingsrejser, med sommerlejre og støtte til skoleophold.

Nu har Foreningen Norden eksisteret i 100 år.