Nøglen til succes i inklusion

Vi er 4 ergoterapeutstuderende, der i vores bachelorprojekt ”Har du prøvet en ergoterapeut” har valgt, at afprøve den innovative og skolebaserede canadiske model Partnering for Change (P4C). Modellen tager udgangspunkt i samarbejdet mellem forældre, lærere og ergoterapeuter om at skabe et skolemiljø, der fremmer deltagelsen i klassen for alle elever. Ergoterapeuten er med i klassen én dag om ugen, for at støtte og vejlede lærerne i at opfange og skabe forståelse for bagvedliggende årsager til en elevs udfordringer. I samarbejdet implementeres der relevante tiltag.

Modellen er afprøvet i Canada, af 2 ergoterapeuter i et 1-årig pilotprojekt, herefter et opfølgnings-projekt med 8 ergoterapeuter på 11 skoler og nu et igangværende projekt, der kører i fra 2013-2015 på 40 skoler i 3 amter. Lærerne som deltager i P4C-projektet ytrer stor tilfredshed med, at have ergoterapeuter med i klassen og oplyser yderligere, at ergoterapeutiske tiltag i aktuelle situationer efterfølgende giver lettere implementering.

I forbindelse med den kommende skolereform, er der i 2013 udarbejdet en evalueringsrapport. Her fremhæver lærerne, at inklusion af elever med særlige behov er en af de største udfordringer de oplever. 88% af lærerne oplyser, at de bl.a. mangler viden, støtte og erfaring med konkrete redskaber for, at kunne løse inklusionsopgaven. Der er flere, der tilkendegiver at der skal en ny form for tværfaglig samarbejde til, for at gribe disse inklusionsudfordringer bedst muligt an.

Ergoterapi på folkeskoler er ikke så implementeret i Danmark, men i en artikel fra fagbladet Ergoterapeuten (2012) udtaler en folkeskoleleder, der har ansat 2 ergoterapeuter, sig positivt om samarbejdet. Han fortæller bl.a. at ergoterapeuternes faglige viden om nervesystemet, sanseintegration og sansemotorik bidrager med en anden forståelse og indgangsvinkel af problem-stillingerne hos eleverne.

Med udgangspunkt i den viden ergoterapeuter har og de udfordringer folkeskolen står overfor, syntes vi det var relevant at undersøge, om modellen kunne bidrage til bedre inklusion af elever med særlige behov. Derfor valgte vi at afprøve elementer af P4C, på to forskellige folkeskoler (2. klasser) i Region Hovedstaden, over en 6 ugers periode, hvor vi var med i klasserne 2 dage om ugen. Vi lagde vægt på samarbejde mellem os og lærerne, ved derigennem dele viden og opbygge kapacitet. Vi gik bl.a. i dialog med lærerne om de fin- og grov motoriske, samt procesmæssige krav i de forskellige skoleopgaver. Vi talte også med dem om, hvorfor nogle elever viser ”passiv” eller ”urolig” adfærd i klassen og faktorer i opgaven eller omgivelserne, der kan påvirke disse elever. En lærer udtaler sig ved evalueringen af forløbet:

“Vi er blevet mere opmærksomme, fx er jeg blevet meget mere opmærksom på, at bare fordi hun sidder stille, så er det ikke nødvendigvis fordi, at hun sidder og skriver”.

Trods det korte interventionsforløb har lærerne efter endt forløb tilkendegivet, at afprøvningen af P4C og samarbejdet med os, har bidraget med en ny faglig vinkel til en bedre årsagsforståelse for elevernes aktivitetsudfordringer. Desuden op-levede de, at vi kom med forslag til relevante tiltag.

P4C’s tankegang lægger vægt på, at eleverne med udfordringer, opdages og støttes så tidligt som muligt, for at fremme deltagelse og indlæringen i klassen. Modellen tager bl.a. udgangspunkt i strategier, der yder støtte til både en større gruppe elever og samtidigt individuelle behov. Yderligere bidrager den til, at lærerne bedre kan imødekomme inklusionsudfordringerne, som bliver større i den kommende skolereform. Dette fremhæves også af nogle af lærerne, der har deltaget i vores projekt. En lærer udtaler:

“Jeg synes det, der er vigtigst fra dette forløb, det er den bevidstgørelse omkring nogle elever, noget de har svært ved, men også klassen som helhed”

Partnering for Change

P4C består af 3 trin, hvor 1 trin lægger vægt på, at ændringer i klassens fysiske og sociale omgivelser kan bidrage til bedre forudsætning for elevernes indlæring og deltagelse i skoleaktiviteter. Fokus i dette trin er aktivitetsdeltagelse og udøvelse for alle elever i klassen og lægger vægt på, at elever har individuelle indlæringsprofiler. Derfor er det bl.a. relevant at benytte forskellige undervisningsmetoder, der stimulere fastholdelse af opmærksomhed og fokus i undervisningen. Vi var her i dialog med lærere om, hvilke faktorer, der kan påvirke opmærksomheden i undervisningen bl.a. opstilling af inventar, “pynt” på vægge/vinduer, arbejdsstillinger, kollektive beskeder og dobbelt-lektioner. Forslag til ændringer i dette trin var mange, bl.a. kom vi med ideer til måder, der kan påvirke elevernes fokus positiv, hvor man benytter sig af viden om bearbejdningen af elevernes forskel-ige sanseindtryk, fx. lyd, syn, balance, berøring m.m.. Vi arbejdede også med forslag til ændringer af elevernes siddestilling og skriveredskaber, da der var flere elever, der udviste vanskeligheder med finmotorikken, som bl.a. kom til udtryk igennem krampagtig greb på blyanten.

I trin 2 ses der mere målrettet på de elever, der har brug for yderligere støtte og tilpasning af individuelle behov i undervisningen. Der tages udgangspunkt i at anerkende, at hver elev er forskellig i interesse, læringsprofil og funktionsniveau. Konkrete eksempler var bl.a. introduceringen af et redskab, der hjælper elever med at udtænke en strategi til selvhjælp af planlægning i skoleopgaver. Dette blev bl.a. anbefalet til en elev, der havde procesmæssige vanskeligheder, såsom igangsætte, planlægge og fastholde af udførelse i opgaver. Lærerne så desuden overførsels-værdi og potentiale i redskabet og fremhævede, at det kunne benyttes til flere elever på andre klassetrin. En anden elev sad rastløs på sin plads og gik ofte rundt i klassen. Vi lagde mærke til, at eleven faldt til ro, så snart han blev taktilt og oralt stimuleret, bl.a. ved at have små genstande i hånden eller tygge. Vi talte med lærerne om ovenstående, hvortil den ene lærer oplyste, at han havde fjernet sådanne genstande fra eleven, da dette virkede forstyrrende i undervisningen. Under samtalen gik det op for læreren, at elevens “nye” adfærd kunne hænge sammen med fratagelse af genstande. Derfor introducerede vi et hjælpemiddel, der gav eleven de ønskede sensorisk input. Dette gav øjeblikkelig effekt.

Hvis ovenstående trin ikke har bidraget tilstrækkeligt påbegyndes trin 3, hvor der i samarbejde med lærerne, aftales at se nærmere på en specifik opgave, for at identificere hvor i opgaven og hvorfor eleven har et ”breakdown”. Dette trin er ikke afprøvet i vores projektet, men virker som et logisk videre trin i modellen.

Ergoterapeutens fagkompetence

International er det mere almindeligt end i Danmark, at en ergoterapeut er fast tilknyttet skolerne. I øjeblikket vises der internationalt en stigende efter-spørgsel fra lærere, om at have ergoterapeutisk fagkompetence med i klassen, for at støtte udfordrede elever og derigennem også lærerne i det daglige undervisningsmiljø. Ergoterapi i klassemiljøet kan blandt andet indebære træning af kognitive funktioner, træning i at indgå i leg og samspil med andre elever, udvikling af fin- og grovmotoriske færdigheder, stimulering af elevens forskellige sanser, træning og tilpasning af hverdagsaktiviteter i skolemiljøet.

Forfattere:

Dorte Damborg, Heidi Maria Larsen, Sandra M. T. Nordstrøm & Sidse Linnæs

Ergoterapeutstuderende, Professionshøjskolen Metropol, København.