Nødvendig forskning

Forskning er bekostelig for samfundet. Derfor må den have en nytteværdi for andre end dem, der foretager den. Det kan den blive ved en dialog mellem forskere og pragmatikere, og det forhold bør også gælde folkeskolen.

Så godt som alle børn i Danmark går i folkeskolen, og folkeskolens undervisning og kultur er grundlaget for al uddannelse. For at gøre status og sikre udvikling, så kvaliteten af vores børns skolegang er optimal, er det vigtigt, at der forskes på relevante områder vedrørende skolen. Alle parter omkring skolen er interesserede i, at der skal forskes for at opnå forbedringer. Der peges på mange forskellige emner, men et kan alle blive enige om: skole-hjem-samarbejdet. Det område prioriteres så højt, at Folkeskolerådet, som rådgiver ministeren, indstiller til undervisningsminister Margrethe Vestager at prioritere denne forskning højt.

Forskning inden for skolen har hidtil fortrinsvis været varetaget af Danmarks Lærerhøjskole, som nu er nedlagt og erstattet af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Ny rektor er Lars Henrik Schmidt, og han har ved flere lejligheder udtalt sig meget negativt - og uvidende - om skole-hjem-samarbejde og forældreindflydelse.

Under overskriften 'Ingen lærer i DPU-bestyrelsen' oplyses det i Folkeskolenden 28. september 2000, at der nu er udpeget en bestyrelse for DPU. Bestyrelsen afspejler absolut ikke, at folkeskolen er grundlaget for videre uddannelse i dette land. Den eneste person, der har bare lidt relation til folkeskoleområdet, er biskop Holm! Det er yderst uheldigt, at Undervisningsministeriet i sin iver efter titler og honoratiores glemmer vigtigheden af at have både top og bund i uddannelsessystemet repræsenteret. Der findes vel personer, som har stor viden og indsigt på folkeskoleområdet. Det må have været muligt at finde en person med særlig viden om elever, forældre, lærerne og pædagogerne.

Det får mig til at frygte, at forskningen i Danmark kommer til at svæve i de højere akademiske lag uden ordentlig jordforbindelse, men mere med den hensigt at indvie andre ligestillede i resultater, som ingen kan bruge til andet end læsning af de ord på papir, det er, og til udnævnelse af flere doktorer. Det er derfor med bekymring, Skole og Samfund ser på mulighederne, prioriteringen og velviljen hvad angår den fremtidige forskning inden for skole-hjem-samarbejdet. Der er brug for nytænkning i forhold til forskning. Der er brug for en dialog mellem forskere og pragmatikere. Hvis dette ikke sker, får vi et problem for den fremtidige udvikling i folkeskolen. Endnu flere forældre vil melde deres børn i privatskole, hvis ikke vi gennem forskning kan få udviklet skole-hjem-samarbejdet.

Men hvordan skal en bestyrelse uden særlig relation til folkeskolens talrige interessenter have forståelse for det?

Solveig Gaarsmandnæstformand i Skole og Samfund

Forkortet af redaktionen