Hvor det irriterer mig at læse Elisabeth Arnbaks nedladende udtalelser i artiklen »Sæt turbo på faglig læsning« i Folkeskolen nummer 17 om faglæreres påståede mangel på opmærksomhed på udfordringerne i faglig læsning. Jeg har været faglærer og ikke-dansklærer i over 30 år (historie, kristendom og musik). Ingen er mere interesserede i elevernes evne til faglig læsning end faglærerne.
Ingen oplever problemet stærkere. Min oplevelse har været, at man som lærer i et fåtimersfag aldrig blev inddraget i en drøftelse om fælles indsats for elevernes læseudvikling. Politikerne er blevet forblændet til at tro, at eleverne kun kan blive dygtigere til dansk ved at få flere dansktimer, som blev givet på bekostning af de fag, der giver læsningen substans og perspektiv eller stimulerer den på et praktisk-musisk grundlag.
I de selvstyrende team er vi forhåbentlig rykket så meget tættere sammen, at det kan føre til reel forståelse og respekt for hinandens faglighed og bidrag til løsningen af den fælles opgave.
Nedladende udtalelser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.