At kunne genkende og undre sig over naturens gang, er en vigtig del af børns læring. Det er min egen helt personlige holdning.
At finde glæde ved at se et vissent blads struktur og farve.
At mærke barkens rug overflade med sine fingrespidser.
At dufte den våde jord. At blive beskidt af at tonse op og ned ad en skrænt.
At få lov til at lege. Glemme tid og sted. I naturen.
Alle disse ting prøver jeg at få med i min undervisning i natur og teknologi/håndværk og design i indskolingen. For håndværk og design er også, at lære at være i naturen. Lære at respektere naturen. Lære dens gang at kende.
Meget konkret var dét i 1. klasse i starten af februar måned. Dér gik vi på opdagelse rundt om skolen, hvor vi sansede og satte ord på de tegn vi så på vinter og forår.
Vi havde tid til at falde i staver over de smukke blade og grene. For opgaven på turen var, at eleverne skulle finde 1 tegn på vinter og 1 tegn på forår, som jeg tog billeder af.
På turen stødte vi på en stejl bakke, som vi legede på. Og da vi næsten var hjemme, faldt vi i staver over en kunstners fantastiske skulpturer. De var store og små. Rug og glatte. Sorte og røde. Kontraster ligesom naturens vinter og forår.
Hjemme talte vi om vores oplevelser og om de tegn de havde fundet blev vist på smartboardet imens. Blomster og grene blev sat i vand.
Den efterfølgende gang fandt vi billederne frem igen. Vi talte her om vinterfarver og forårsfarver, og om hvor mange farver der egentlig er om vinteren. Disse farver skulle vi eftefølgende bruge til udklippede vintertræer, som eleverne skulle designe.
Billederne taler for sig selv, i dette forløb, som tager ca. 2*2 timer.
Materialer: Vaser til grene og erantis. Pap i vinterens farver.
Værktøj: Blyanter og sakse.
Teknik: At klippe lige med en saks. At have motorik til at tegne rundt om sin egen hånd.
Pris: afhænger af mængden af pap.
Naturforståelse i 1.klasse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.