Kære kollega
Jeg vil dele mine tanker med dig i en lidt anderledes form. Måske du genkender noget? ...,
Aftenroderi
Tung træthed i alle lemmer på sofaen
Søvnen sidder blødt i kroppen
Indtil hovedet rammer puden
Og alle sanser bliver vakt.
Endnu en nat.
Med urolige ben
Roterer jeg som et grillspyd
Tanker i ring
Små og store ting
Valg, bekymringer
Og vent - jeg har det næsten -
Det jeg måske har glemt.
Mine børn, andres børn til låns
Alles sorger og smerte
ender på mit bord
Varme hænder, fulde arme
Fuldt bord.
Så mange liv i berøring
Så smukt, så fint, så vigtigt.
Barskt, råt, upoleret.
Forældrefrustration
Fingre, der hellere vil pege udad
End se indad.
To kurve tager jeg med hver dag.
Den første kurv deler jeg ud fra
Viden, struktur og trøst
I den anden samler jeg alt
Hvad der flyver gennem luften.
Din dårlige morgen
Det sårede knæ
Tårerne fra venindeægteskabet,
Der brast
Kollegaens jagede blik
Krammezonens håb og drømme.
Alle skavanker,
både dem der kan ses,
og dem der kun kan mærkes,
kommer med i min kurv.
Mit hjerte bløder for alle de børn der lider
Der er alt for mange af dem.
Skolen, den kære klodsede kæmpe,
Glemmer at det vigtigste i skolens verden,
Hverken kan måles eller vejes
Eller tvinges ud af tyndtbelagte skoledage.
Mit stærkeste våben er empati
Min pandelampe er rettet mod det du kan
Hver dag er en ny dag
Husk at være mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig.
Mit job som tusindkunstner
Ville nok ikke blive sværere at danse med
Hvis jeg kunne lægge det fra mig
Og lade batterierne op
Vel vidende
At jeg har gjort alt hvad jeg kan.
Måske jeg lærer det en dag.
Håbet er lysegrønt.
Natteroderi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.