Når virkeligheden virkelig melder sig

Nok en gang forstyrres Madsens nattesøvn af forandringens mareridt (Folkeskolen nummer 9), virkeliggjort af den påtænkte fællesprøve i geografi, biologi og fysik/kemi. Der bliver igen rodet ved tingenes orden, hvilket ikke behager guruen, der straks må fodre den trofaste skare af reaktionære læsere med beroligende aforismer.

Med en selvbedragerisk blanding af klyngende håb og naiv overbevisning bedes til, at Dansk Industri (DI) må »hugge hælene i«, og samtidig afdramatiseres situationen med henvisning til, at når direktør Hans Skov Christensen (DI) udtaler, at »industrien ikke ønsker unge, der kun er fagligt dygtige og ikke kan tænke selv«, så er det blot et udslag af den hyggestemning, der stedse op­står på »store konferencer«. I den Madsenske terminologi er disse konferencer at sidestille med en hyggelig påskefrokost og dertil hørende skåltaler. En tolkning, der velsagtens bygger på Madsens egne empiriske undersøgelser.

Madsens geografiske udgangspunkt taget i betragtning kan det antydes, at de ugentlige indlæg til tider bærer skyklapper, når der i den nærliggende region forekommer daglige fyringsrunder, mens der til stadighed lægges vægt på skolens uddannende funktion. Således ironiseres der over folkeskolens software, herunder kreativitet, social kompetence og selvstændighed ubrugelige begreber i den virkelige arbejdsverden? Men når virkeligheden virkelig melder sig, kan disse måske vise sig at være af signifikant betydning, hvor livet ikke er centreret omkring arbejdet for en stor del af befolkningen.

Derfor kan man glæde sig over, at Hans Skov Christensen mener det, han siger, og faktisk er i stand til at sætte alvorlige ting i spil, modsat vores monologforfatter, der ikke sætter andet end latter i spil.