Når manglende forberedelse bliver til en a-ha oplevelse

Indholdet var på plads. Jeg vidste, hvad eleverne skulle læse og hvorfor. Jeg havde styr på, hvor vi var henne i forløbet, hvilke ord der var svære i teksten, og hvad vi skulle diskutere.

Det tekniske

Jeg har flere ordblinde elever i klassen. Derfor er det et ufravigeligt krav, at teksterne til disse elever skal scannes og helst ocr genkendes (i nødstilfælde kan de gøre det sidste selv) Jeg havde bare ikke nået det. Og nu startede timen.

Lynhurtigt didaktisk valg

Jeg overvejede kort, om jeg skulle sidde med de pågældende elever og læse op. Men jeg syntes ikke, det var optimalt. Lige inden jeg åbnede munden for at instruere i, hvad de skulle, var der noget, der flaksede i baghovedet. En gammel cl-struktur jeg ikke har brugt i årevis.

Gruppelæsning

Jeg bad dem sidde i grupper af 3-4 elever. En skulle læse op af teksten. En skulle notere svære begreber/ord og en til to skulle lave noter. Derefter skulle de slå ord og begreber op og lave en samlet note til det læste stykke. De, der havde svært ved at læse, skulle have de andre roller.

Vi tog en hurtig gennemgang efter hver side.

A-ha oplevelsen

Jeg har haft rigtig svært ved at få disse elever til at diskutere det, de har læst med hinanden. De ville arbejde selv og kun markere på klassen. Nu oplevede jeg, at de diskuterede og lavede fællesnoter, så det var en lyst. Jeg spurgte dem derfor, hvordan det var at arbejde på denne måde.

”Det er megagodt!". ”Man forstår det meget bedre”. ”Kan vi gøre det sådan her næste gang?”

Jeg svarede selvfølgelig ja og gik fra timen med en oplevelse af succes. Tænk at manglende tid til forberedelse nogle gange medfører en a-ha oplevelse.