Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Når kreativitet og udfordringer bliver til fyldstof

Vagn Madsen
Start debatten
18. marts 2013, kl. 22:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Politiken 17.3. fremgår det, at den radikale kulturminister Marianne Jelved sikkert ikke ganske uventet som radikal har taget et yderligere skridt i retning af at udvande det danske uddannelsesniveau. Afstemt med børneminister Christine Antorini har Marianne Jelved skabt enighed om, at folkeskolen fortsat ikke først og fremmest skal viderebringe faglig viden til kommende generationer. Folkeskolen skal heller ikke i den kommende heldagsudgave uddanne eleverne og skal altså heller ikke i fremtiden hæve det faglige niveau op fra muddergrøftens bundniveau. Erfaringerne jo også vist, at sådan noget er den udelte skole aldeles uegnet til. Og da heldagsskolen jo skal være en fortsættelse af den nuværende undervisnings- og uddannelsesumulige antiskole blot fladet ud over en længere skoledag, så ved kulturministeren selvfølgelig godt, at det ikke nytter noget at stile efter det helt urealistiske mål, at ”børnene skal blive så dygtige, som de kan blive”. Den udelte skole og den kommende heldagsudgave har altid været og vil fortsat være aldeles ude af stand til at gøre børnene så dygtige, som de kan blive. I stedet for at uddanne skal folkeskolen if. Marianne Jelved kaste sig ud det tågede og ubestemmelige projekt: at danne og at udfordre. Og så kan folkeskolen være og blive så ringe, som det skal være. Ingen vil nogensinde kunne konstatere, om eleverne efter ni år i trædemøllen er blevet dannet og udfordret, og derfor heller ikke i hvilken grad, de er blevet det. Heldagsskolen skal for at skjule sin elendighed leve af tågede og udokumenterbare mål.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det lyser ud af Jelveds fremstilling i Politiken, at ministeren har opgivet at stile efter er fagligt løft i den skoleform, der på det nærmeste er omdannet til en børneopbevaringskontainer. Og når vi ligeså godt kan se i øjnene, at heldagsskolen ikke er spor bedre til at løfte det fagfaglige niveau, end det nuværende sammenrodede miskmask er det, så må man jo finde på noget andet at lægge vægten på. Jelved anfører, at ”de praktiske og musiske fag har været underprioriteret længe”. Men det er ikke rigtigt. Det er faktisk forkert. I forhold til det faglige niveau i fortidens realskole og i den efterfølgende niveaudelte skole er det faglige niveau i dagens udelte skole forringet særdeles meget. Alt det faglige kører i dag på et i forhold til tidligere, særdeles lavt niveau. Årsagen er at skolen i dag og altså også i fremtiden er og skal være indrettet således, at man er nødt til at holde alt det faglige på et lavt niveau. Og når man er nødt til sådan noget, så gælder det selvfølgelig om at nedvurdere alt det boglige. På den måde vil den nuværende antiskole altid være alt for boglig. Og på den måde kan skolen aldrig blive for kreativ og for praktisk. I dag er det kreative og det praktiske at anse for at være fyldstof for at udfylde hullerne efter den umuliggjorte boglighed.

Og så sidder der i klasserne ikke så få bogligt dygtige, for hvem skolen i forhold til, hvad den er i dag, ikke kan blive boglig nok. Men det er man bedøvende ligeglad med. Lad bare de dygtige sidde og spilde tiden i en skole, hvor bogligheden uafbrudt udhules til fordel for alt det praktiske fyldstof.

Og så har kulturministeren vist nok hørt en del indvendinger fra såvel elever som forældre mod at børnene, til ingen nytte i øvrigt, skal gå i skole i meget længere tid end de gør nu. Den klarer den snedige politiker med et fingerknips. ”Vi vil sandelig ikke lave en heldagsskole. Nej, vi laver en helhedsskole”. Og helheden består altså i at nedtone endnu mere af den i forvejen minimale boglighed, der er tilbage i antiskolen, hvad det så end har med helheder at gøre. Og ministeren fortsætter: Vi har erkendt, at der er brug for, at musikskoler, frivillige idrætsforeninger og museer bliver en del af hverdagen i skolen. Men da alt dette hverken er en forsknings- eller erfaringsbaseret erkendelse, så er der slet ikke tale om en nyvundet erkendelse hos ministeren. Der er derimod tale om en vaskeægte grille. For noget nyt må der vel hældes ind i det udvidede heldagsmakværk for at skjule den fortsatte opretholdte uduelighed. Måske glemmer man, hvor elendig udeltheden er som skole, hvis man bare producerer tilstrækkelig mange pittoreske griller og klistrer dem på udeltheden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når kreativitet og udfordringer bliver til fyldstof

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS