Når klimabevidsthed blir til klimafrygt

I 2020 blev alle 900 konfirmander i Silkeborg Provsti bedt om anonymt at nedskrive deres håb og frygt for fremtiden. Omkring en tredjedel udpegede klimakrisen som det, de frygtede mest. Her et par af udsagnene:

I fremtiden bliver der megavarmt pga. klimaforandringer

I fremtiden frygter jeg, at vi ikke kan spise kød.

I fremtiden frygter jeg, at al isen forsvinder.

En skrev også

I fremtiden håber jeg, at jeg vil være mindre bekymret

Tidligere på skoleåret var jeg med til at arrangere en teaterperformance for udskolingselever i Silkeborg. I forestillingen skulle alle tage stilling til en række udsagn - og markere deres stillingtagen ved enten at tage fat i kirkebænken foran sig, hvis de var enige - og ved at give slip på bænken, hvis de var uenige i udsagnet. Et af udsagnene lød:

Når jeg engang bliver gammel, så tror jeg, at verden er et bedre sted.

Næsten alle de unge lod hænderne blive i skødet - meget få turde tro på, at de ville kunne aflevere en bedre verden til næste generation. I alt 8 klasser deltog i forestillingerne, og billedet var det samme i alle klasser.

At vores børn og unge ikke tør tro på en bedre fremtid, er forstemmende og tankevækkende. Som undervisere må vi spørge os selv, hvordan vi lade eleverne møde den klima- og miljøkrise, som fylder så meget i deres bevidsthed. At lade som ingenting eller at fortælle at “det ikke er så slemt - og det skal I ikke bekymre jer om” er næppe en holdbar løsning - og slet ikke, når vi taler om udskolingselever. Omvendt kan man givetvis også i god mening arbejde så indgående og skæbnetungt med kriserne, at nogle elever bliver ramt af frygt, nedtrykthed og handlingslammelse.

Kristendomskundskab er et af de fag, hvor der er mulighed for at hæve blikket lidt fra de konkrete dystre forudsigelser om stigende temperaturer og vandstand - og beskæftige sig med temaer som:

• Natursynet i forskellige religioner, kulturer og tidsaldre
• Utopier og dystopier
• Frygt og håb som fællesmenneskelige grundvilkår

At få et bredere perspektiv på den aktuelle krise, kan være en af vejene at gå, når vi ønsker at eleverne erhverver sig viden om den verden og de udfordringer de arver fra os, - uden at de mister livsmodet undervejs.

Foto af Bhai Rankar