Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Når klassen samarbejder om sundhed

At være en del af et fællesskab er særdeles vigtigt for vores sundhed - det gælder uanset, om vi er 7 eller 90 år. Men hvordan arbejder vi med fællesskabet på en legende og let måde i klassen?

Ulla Pedersen
Start debatten
8. september 2019, kl. 19:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der har været zig-zag’et, eleverne har været flyvende, der var været aktiviteter i selvsving… måske kender du skolernes sundhedsuger i uge 39-41 som en årelang tradition med nyt tema hvert år til at sætte fokus på sundhed og bevægelse på den sjov og utraditionelle måde.

90 % af landets skoler deltog i 2018 med knap 400.000 skolebørn i 0.-10. klasse – måske har du og dine klasser været med? Tilbuddet findes ikke mere, da fondsmidlerne udløb ved udgangen af sidste år, men UC SYD og videncenter KOSMOS, som har stået for ugerne, tænker i nye muligheder fra 2020.

Indtil da finder du materialet fra seks års sundhedsuger på https://www.aktivaaretrundt.dk/inspiration, og her er masser af inspiration til nemme og inspirerende aktiviteter med lærervejledninger.

Undervisningsmaterialet er bygget op, så det bidrager til udvikling af elevernes engagement, lyst og mod til at koble viden om sundhed med hverdagens udfordringer. Det er dialogbaseret og sætter gang i drøftelser som værdier, normer, rettigheder og ansvar. For hvad er sundhed og hvornår trives vi? Hvordan hænger det sammen med vaner, som ikke er sådan lige at sige farvel til? Hvad betyder de omgivelser, vi har i familien, i skolen og i byen, hvor vi bor? Og hvad betyder fællesskabet i at trives og have det godt? Materialet sætter klassen i centrum og lader eleverne arbejde i fællesskab med at finde handlemuligheder.

Således tages der i materialet udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb, sådan som det anbefales i Fælles Mål for sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab. Betegnelsen ”bredt” indikerer, at både livsstil (den måde vi lever på) og levevilkår (de miljø- og samfundsmæssige rammer, vi lever i) har betydning for sundheden. Betegnelsen ”positivt”, fordi sundhed ikke alene skal defineres ved en nagation – det, vi ikke ønsker: sygdom – men også det vi ønsker positivt til stede: livskvalitet og velvære.

Ud over materialet til sundhedsundervisningen findes der som bonus en række materialer med ideer til bevægelse i undervisningen samt powerpauser.

Næste blogindlæg kommer til at handle om en europæisk database, som tilbyder gratis adgang til helt konkrete aktiviteter til sundhedsundervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når klassen samarbejder om sundhed

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS