Når idrætsundervisningen bliver for stor en mundfuld

Foto: Yukissa/Flickr.com

I dag er der rigtig mange klasser, som har flere udfordrende elever. De er udfordret på forskellige parametre og på forskellige niveauer – men fælles for dem er, at de ofte ikke kan magte helt det samme som deres klassekammerater i diverse undervisningssituationer.

For nogle elever er det fuldt ud accepteret af dem selv, mens det for andre kan være enormt sårbart og svært at acceptere, at man skiller sig ud fra mængden. Det kan være i form af en dyb afhængighed af computerens hjælp til f.eks. oplæsning, eller det kan være, når det almindelige klasselokale skal skiftes ud med en idrætshal, et musiklokale eller brugen af hjemkundskab.

Hvilke andre muligheder er der?

Idrætsundervisningen kan være sårbar for nogle udfordrede elever. Sårbar fordi de (ofte) skal forholde sig til en hel årgang i stedet for blot sin egen klasse. Sårbar fordi de ikke kender deres faste plads i hallen, og sårbar fordi støjniveauet i en aktivitet til tider kan være højt.

Men hvad er der så af muligheder for elever, som tydeligvis ikke kan magte at deltage i undervisningen? Gennem årene har vores bibliotek åbnet dørene for nogle af eleverne. Her hjælper de til med bogopsætning mv., mens deres klassekammerater har idræt. Andre elever har hjulpet pedellerne med deres arbejde.

Der er elever, der har det svært ved idrætsfagets uforudsigelighed, der er eleverne som har svært ved de mere løse rammer via hallens store areal – og så er der de udfordrede elever, hvor idrætsfagets størrelse simpelthen er for stor en mundfuld for dem.

De er ofte ikke larmende eller forstyrrende, men deres udfordrende diagnose gør, at idrætsfaget er for stor en mundfuld for dem selv.