I CFU-konsulenternes sidste blogindlæg kunne man læse om, hvordan begrebet ”historiske scenarier” nok lige skal vendes en ekstra gang. I det kommende faghæfte står bl.a., at ”historiske scenarier handler om, at eleverne gør sig praktiske erfaringer”. Idéen er, at der i undervisningen gøres brug af varierede erkendelses- og formidlingsformer. Eleverne øver sig fx med at rekonstruere historiske begivenheder i form af rollespil og dramatisering, eller man ”laver” historie. Og her forstår man godt, hvis historielærerne begynder at svede, for hvordan og hvor gør man det?
Det mest oplagte svar er de historiske værksteder. Rundt om i kongeriget ligger det ene fremragende historiske værksted efter det andet. Her kan man ”gøre historie”, når man fx kærner smør, fremstiller pilespidser eller noget helt tredje. Men. Hvordan passer det helt præcis ind i Forenklende Fælles Mål, og de læringsmål man efter sommeren skal opstille for elevernes læring? SkoletjenesteNetværk har skrevet en artikel om netop dette emne.
Pointen i denne artikel er, at inddragelsen af disse værksteder øger elevernes læring, samtidig med kravet om såvel bevægelse og den åbne skole opfyldes. 1+1 giver altså mere end to. Artiklen kan findes på https://skoletjenestenetvaerk.dk/zoom-paa-de-forenklede-faelles-maal/
Med andre ord, slip de historiske scenarier løs på de historiske værksteder og gør eleverne klogere.
Se kort over hvor de historiske værksteder er placeret i landet: https://www.historiskevaerksteder.dk
Se mere om SkoletjenesteNetværk hjemmeside på https://skoletjenestenetvaerk.dk
Følg os på SkoletjenesteNetværk facebook: https://www.facebook.com/pages/SkoletjenesteNetv%C3%A6rk-Nationalt-Netv%C3%A6rk-af-Skoletjenester/343349029138048?fref=ts
Når 1+1 giver mere end to
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.