"Copenhagen Health Network, som er oprettet af lobbyfirmaet Waterfront, forsøgte at få Høreforeningen til at protestere imod en ny lov, der ville ramme producenterne af høreapparater på omsætningen, men det sagde formanden nej til, skriver Jyllands-Posten."
Sådan citerer/refererer folkeskolen.dk Morgenavisen Jyllands-Posten. Copenhagen Health Network var jeg selv med til at oprette. Waterfront var med, men de var kun et af mange firmaer og enkeltpersoner.
Netværksmødet var bl.a. optaget af det ukloge i de foreslåede reduktioner af tilskuddene til borgere, der benytter de for samfundet billige private høreklinikker. Det var mere borgerne, der var i centrum end høreapparatproducenterne. Når Leny Malacinski videre hævder at "Flere levarandører og sælgere af høreapparater sidder i netværket", så er det igen en fejl. Ingen af dem er - deværre - kontingentbetalende medlemmer. Men de har sammen med diverse borgergrupper, ørelæger , medlemmer af høreforningen, andre producenter af udstyr til hørehandicappede, forskere og hørepædagoger været med til en lang række møder og en konference om spørgsmålet.
Netværket er uafhængigt, da det hverken er bundet til et liberalt, konservativt eller socialistisk idegrundlag, og da der ikke er en eller få sponsorer, som finansierer netværket. Finansieringen sker ved brugerbetaling. Dem der er med betaler for mad, konferencedeltagelse og udgivelser, og det oplyses i konferencemateriale, grønbøger m.v.
At deltagerne i netværket har masser af holdninger til sundhedspolitikken gør ikke netværket som sådant til afhængigt. Netværket kan vedtage udtalelser, betænkninger eller andet, som der er bred enighed om blandt dem, der har deltaget i arbejdet - og de kan lade være.
At Høreforeningen på et tidspunkt beslutter at være meget lidt kritiske overfor de historisk store nedskæringer på høreapparatsområdet må de selv tage ansvaret for. En sådan holdning har muligvis konsekvenser, men om det er godt eller skidt, skal jeg ikke dømme om her.
Med venlig hilsen
Mag. art. Niels Jørgen Langkilde, fhv MF
Bestyrelsesformand Copenhagen Health Network
Medlem af høreforeningen
Høreapparatsbruger
Kommunikationsdirektør Dansk HøreCenter
Morgenavisen Jyllands-Posten fejler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.