Misforståelser

Lad mig på lærerstandens vegne (i al beskedenhed selvfølgelighed) en gang for alle rette op på følgende to misforståelser;

Misforståelse nr. 1; når skoleledernes nye leder løfter pegefingeren i en tvivlsom debut på offentlighedens scene og slår fast; "(...) der er en lovgivning som vi skal leve op til." og når en viceborgmester fra Halsnæs (forøvrigt tilhørende partiet der slog sig op på at være imod skolereformen for så alligevel at stemme for den.....) blandt mere siger lærerne skal "rette ind", ja så vil jeg afbekymre dem nu og love - det gør vi. Og grunden til jeg at jeg kan komme med et sådan statement er, at jeg kender og ved at mine dygtige kolleger ejer en professionalisme af en anden dag som desværre alt for sjældent værdsættes i det offentlige rum og slet ikke af vores nærmeste samarbejdspartnere. Men når det er sagt skal følgende dog understreges så ingen kan og må være i tvivl - lov 409 kræver hverken ja-hat eller motivation. Lov 409 kræver heller ikke at lærerne skal "holde kæft" (for at forsætte det poetiske spor føromtalte viceborgmester har slået an) - tværtimod ville det nærmest være proffesionsforsømmelse ikke at kæfte op når nu vi kan se en folkeskole som vi holder af og værner om med al vores professionalisme, er ved at køre ud på et sidespor med fatale fremtidige følger.

Misforståelse nr. 2; lærernes manglende motivation, den manglende ja-hat og hvad man ellers kan finde på af sprogelige perler, at sætte på lærernes manglende følelser for deres erhverv lige nu, handler rent faktisk ikke kun om lov nr 409.

Det der skete i april 2013 med et dårlig skjult iscenesat forløb af KL, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, med en lock-out som kostede alle lærerne dyrt og ikke mindst med en retorik som kun bragte yderligere brænde til en i forvejen hård kamp for lærerne om anerkendelse for deres arbejde og indsats, ja det forløb sidder dybt i alle lærere - desværre uden nogen form erkendelse og anerkendelse hos skoleledere, politikere og andet godtfolk der ikke kan forstå lærernes aktuelle tlstand.

Sidst men ikke mindst et lille opråb til føromtalte skoleledere, politikere og andet godtfolk; jeg er ikke naiv - jeg ved at lov nr 409 ikke forløbig bliver rullet tilbage, jeg ved jeg aldrig får bekræftet at lockouten var dårlig udført aftalt spil, jeg ved jeg aldrig får en undskyldning over retorikken og forløbet i det hele taget og jeg ved jeg aldrig får min tabte løn igen. Men hvad jeg kunne ønske mig var respekt - respekt for mit arbejde, for min faglighed, for mine kompetencer, for min professionalisme. En italesat respekt, en praktiseret respekt. Før det giver det ingen mening at snakke om motivation og ja-hatte.