Misbrugt

Folkeskolen nummer 44 bragte et læserbrev 'Døm selv' af Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening (KLF). Han skriver blandt andet om en resolution, som blev vedtaget på KLF's generalforsamling.

Som medforslagsstiller af resolutionen opfatter jeg min og generalforsamlingens indsats misbrugt af Trojaborg. Især fordi han kun refererer til noget af resolutionen og glemmer at forholde sig til resten.

Det er korrekt, at generalforsamlingen med stemmerne 112/140 forkastede en resolution, som pålagde KLF's bestyrelse at opsige dele af forhåndsaftalen med Københavns Kommune.

Grunden til dette kunne jo være, at vi ikke ønskede at lade foreningen fremstå som en utroværdig forhandlingspartner, ved at den først indgår en aftale med kommunen og så opsiger denne.

Trojaborg opfattede, at debatten på generalforsamlingen handlede om, hvordan vi tackler decentraliseringen. Jeg opfattede, at debatten handlede om, hvem vi ønsker som foreningens lønforhandlere.

Det, Trojaborg i læserbrevet undlod at forholde sig til i resolutionen, lyder således: 'Endvidere opfordres bestyrelsen til nu at påbegynde arbejdet med at få hele forhandlingskompetencen tilbage til centrale forhandlinger og arbejde for indgåelse af nye forhåndsaftaler, når forsøgsperioden er slut'.

Når en generalforsamling vedtager dette, kan der ikke være tvivl om, at vi ikke ønsker at lade tillidsfolkene på skolerne forhandle dele af lønnen, og så må bestyrelsen arbejde ud fra det.

Trojaborg skriver, at medlemmerne ved en urafstemning i 2004 skal evaluere aftalen, og at vi 'så må se, om den er så frygtelig, som kritikerne hævder'. De kritikere, han henviser til, er blandt andre de medlemmer, som vedtog resolutionen på generalforsamlingen med kun tre stemmer imod.

Urafstemninger kan være på sin plads. Hvis ikke den vedtagne resolution på generalforsamlingen er nok, kunne vi jo holde en urafstemning nu. Vi behøver ikke vente på, at forsøget er færdigt.

Det centrale i urafstemningen er, hvem der skal forhandle vores løn, og ikke om vi i en forsøgsperiode formår at få gode aftaler på skolerne.

Jeg er ikke bekymret for forsøgsperioden. Det skal såmænd nok gå, men fremtidsperspektivet ser sort ud.

I artiklen 'DLF hænger fast i fortiden' i Folkeskolen nummer 43 siger Trojaborg blandt andet, at det at forhandle på decentraliseringens vilkår 'selvfølgelig giver diskussioner og bøvl med medlemmerne, men så er man nødt til at sige, at det kan man ikke bruge til noget'.

Jeg frygter jo nok en smule, at den vedtagne resolution bliver behandlet som bøvl fra medlemmer, når kun dele af den bruges. Selvfølgelig håber jeg, at min bekymring er ubegrundet, og at formanden og KLF's bestyrelse arbejder ud fra hele resolutionen. Generalforsamlingsvedtagelser er vel stadig højeste beslutningsorgan i vores forening eller hvad?

Inge Thomsen

tillidsrepræsentant Stevnsgades Skole, København