Ministerens båtnakkelogik

Hvis jeg giver min søn ti kroner mindre i lommepenge og forklarer ham, hvor han kan spare samme beløb på sit budget, har jeg så reduceret hans lommepenge?

Nej, mener Bertel Haarder, for drengen har stadigvæk rådighed over samme beløb som før. Forudsat at besparelsen kan realiseres.

Det er logikken bag ministerens udtalelse i Folkeskolen nummer 23, hvor han blankt afviser, at regeringen har reduceret tilskuddet til seminarierne med 300 kroner per studerende i taxameterpenge - pengene kan nemlig hentes hjem igen ved besparelser på indkøbskontoen.

Bertel Haarder lufter en tilsvarende logik i elevplansdebatten med påstanden om, at bekendtgørelsens krav om »mindst en« elevplan betyder »kun en«. Efter mine matematiske begreber er »mindst en« i den forbindelse lig mængden N af naturlige tal: 1,2,3 .

Samme opfattelse har et antal kommuner, for hvem »mindst en« er lig med to.

Hvor længe vil Bertel Haarder fremture med sin båtnakkelogik og kræve at blive taget alvorligt?

Det er pinligt at være vidne til et så udtalt fravær af saglighed hos en minister, der bryster sig af at kæmpe faglighedens sag i folkeskolen.

Nu er det ikke første gang, Bertel Haarder har ført sparekniven. Som undervisningsminister i 1987-93 gav han startskuddet til læreruddannelsens frie fald under parolen: »Vi skal have malket de tomme kalorier ud af læreruddannelsen«.

I 1989 havde en linjefagsstuderende i dansk 588 undervisningstimer mod 303 i 2006. Et fald på 48 procent.

For matematik er tallene 532 og 303. Et fald på 43 procent.

Hvis folkeskolen i dag står med et fagligt problem i disse fag, er det svært at frikende Bertel Haarders effektiviseringer gennem udgiftsneutrale strukturændringer for skyld.

Hvor længe endnu vil Bertel Haarder malke løs?