Min mosters vovse

Natur/teknologi er et fag, der giver eleverne mulighed for at spejle sig i og reflektere over det omkringliggende samfund. Og det, synes jeg, er skønt! For her har vi muligheden for at læringen bliver noget, de kan bruge hele livet. Ikke kun noget de lærer for at klare test eller eksaminer.

Egentligt burde jeg være lykkelig, når diskussionerne og fortællingerne tager fart, baseret på det emne vi nu er ved at gennemgå. Mine elever sidder jo lige dér og reflekterer over emnet og perspektiverer til deres eget liv – i 4. klasse! Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg bliver en smule stresset i mit hoved, når jeg ser, at ordet ’ørevoks’ udløser en skov af oprakte hænder, og giver sætninger, der starter med: ”Min mormors hund…”, ”Min fætters nabos papfarmors undulat” eller ”Altså – TO ting! Nej, vent. Jeg har glemt den første…”. Inden vi kommer til pointen og koblingen til dagens emne, så hænger Lennart i gardinerne, Hjaltes fokus er flyttet til et vildfarent snørebånd, Merle er på vej til at forlade klassen for at lede efter sin madkasse i garderoben, mens Louise og Fatima er i gang med en samtale om den forestående efterårsferie. Dertil kommer rækken af tabte mål og minutter, der passerer hastigt forbi mit indre blik, i en fart der ville gøre DSB topmisundelige.

Hvad gør man? Pt. øver vi os i at stille relevante spørgsmål eller give relevante svar. Eleverne er også blevet vante til at blive stoppet, hvis de starter op på noget, som ikke er svar på det givne spørgsmål. Og så sætter jeg kvoter på: ”Er der nogen, der har oplevet, at det hyler i ørerne, når man har været i larm længe? Jeg skal bruge 3 svar!”.

Hvad gør I?