Metafor 1

Pendulet er på vej til at svinge tilbage, udtaler professor Per Fibæk fortrøstningsfuldt som kommentar til frygten for læringsmålstyring. Men hvad er det med det pendul?

For nylig havde jeg besøg af to af mine pubertetsbørnebørn, som sad og skreg af grin, mens de lyttede til Raquel Rastenni på YouTube. De var blussende røde i hovederne, men hun energisk og jublende sang om urmagersvenden, som hjælper pigerne til at forstå, hvad klokken er slået, når han får pendulet i sving; ding, ding. Ding ding.

Se, jeg har i hele min barndom hørt den sang ugentligt i Giro 413, hvor min mor sang med. Og hun var så ærbar, at hun nynnede Vor Gud, han er så fast en borg, mens hun vaskede op. Og man kunne høre på hastigheden hvilken størrelse tallerkner, hun skurede eller tørrede. Jeg har ALDRIG forbundet den lystige sang med andet end de uskyldiges lystigheder. Men hold da op, hvor har jeg været et naivt barn - eller var det tiden?

Det, der er karakteristisk for pendulet, ud over Giro 413-metaforen, er, at det en en konstruktion, der skal holde et mekanisk ur i gang, så vi kan høre, hvornår klokken er faldet i slag.

Men ved Per Fibæks anvendelse af metaforen overser han, at mekanikken er ved at blive sat ud af funktion. Det analoge ur er ved at blive erstattet af det digitale, og det har ingen pendulfunktion, kun en klip fortiden af-funktion. Og med en statslig og kommunal insisteren på digitalisering uden balanceret debat om fortrin og svagheder ved anvendelse af analoge og digitale lære- og styringsmidler, er pendulet på vej til et af de museer, der skal spare 2% årligt; med mindre vi gennem debat og insisteren på at finde en balance mellen det analoge og det digitale i skolens arbejde kan skaffe pendulet et ophæng.

Hvis vi ikke gør det, kan vi med en let omskrivning af Ernst Bruun Olsens sang i Teenagerlove synge: Hvis du siger digi digi dut til verden, sir den digi digi dut til dig.

Og Raquel Rastenni måtte synge om lærere, der kom til en iPad-butik, hvor de fik et dobbeltstik, så de ku' bli' ladet op for at være helt i top.

Hvis vi blot trøster os med, at det altid er gået pendulets vej i skolen udvikling, overser vi, at pendulet var styret af en bottom up-udvikling, og ikke som nu af en topstyret indvikling, der har den digitale kontrol som sin væbner. Man bruger det digitale fake-pendul som ensrettet pegepind; hvis vi altså giver lov!