Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Metafor 1

Når man griber til metaforer, skyldes det, at man vil sige noget - og noget mere. Derfor gælder det om at have styr på "det mere".
I den kommende tid vil jeg kigge lidt på metaforer i den pædagogiske debat.

Jens Raahauge
2 kommentarer
3. august 2018, kl. 14:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Pendulet er på vej til at svinge tilbage, udtaler professor Per Fibæk fortrøstningsfuldt som kommentar til frygten for læringsmålstyring. Men hvad er det med det pendul?

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

For nylig havde jeg besøg af to af mine pubertetsbørnebørn, som sad og skreg af grin, mens de lyttede til Raquel Rastenni på YouTube. De var blussende røde i hovederne, men hun energisk og jublende sang om urmagersvenden, som hjælper pigerne til at forstå, hvad klokken er slået, når han får pendulet i sving; ding, ding. Ding ding.

Se, jeg har i hele min barndom hørt den sang ugentligt i Giro 413, hvor min mor sang med. Og hun var så ærbar, at hun nynnede Vor Gud, han er så fast en borg, mens hun vaskede op. Og man kunne høre på hastigheden hvilken størrelse tallerkner, hun skurede eller tørrede. Jeg har ALDRIG forbundet den lystige sang med andet end de uskyldiges lystigheder. Men hold da op, hvor har jeg været et naivt barn - eller var det tiden?

Det, der er karakteristisk for pendulet, ud over Giro 413-metaforen, er, at det en en konstruktion, der skal holde et mekanisk ur i gang, så vi kan høre, hvornår klokken er faldet i slag.

Men ved Per Fibæks anvendelse af metaforen overser han, at mekanikken er ved at blive sat ud af funktion. Det analoge ur er ved at blive erstattet af det digitale, og det har ingen pendulfunktion, kun en klip fortiden af-funktion. Og med en statslig og kommunal insisteren på digitalisering uden balanceret debat om fortrin og svagheder ved anvendelse af analoge og digitale lære- og styringsmidler, er pendulet på vej til et af de museer, der skal spare 2% årligt; med mindre vi gennem debat og insisteren på at finde en balance mellen det analoge og det digitale i skolens arbejde kan skaffe pendulet et ophæng.

Hvis vi ikke gør det, kan vi med en let omskrivning af Ernst Bruun Olsens sang i Teenagerlove synge: Hvis du siger digi digi dut til verden, sir den digi digi dut til dig.

Og Raquel Rastenni måtte synge om lærere, der kom til en iPad-butik, hvor de fik et dobbeltstik, så de ku' bli' ladet op for at være helt i top.

Hvis vi blot trøster os med, at det altid er gået pendulets vej i skolen udvikling, overser vi, at pendulet var styret af en bottom up-udvikling, og ikke som nu af en topstyret indvikling, der har den digitale kontrol som sin væbner. Man bruger det digitale fake-pendul som ensrettet pegepind; hvis vi altså giver lov!

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Metafor 1

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS