Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Merry christmas

Når gaverne under træet bliver åbnet, vil børnenes pakker være fyldt med engelske ord, som har sneget sig ind i vores sprog:

Lise Bostrup
Start debatten
8. december 2018, kl. 13:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her i december sidder pengene løst, og postkassen er fuld af tilbud til festligholdelse af julen. Men hov? Hvad er nu det? Der står ikke god jul, men Merry Christmas på nissehuerne i Netto, og hovedattraktionen i REMA 1000’s julekatalog hedder pludselig Amandas pulled salmon -julesalat. Vi kan købe en sixpack med plastickugler og en top stjerne til juletræet, julebordet kan dækkes med en bordløber med metalprint og julelook, og i Føtex kaldes rødvinen til julemåltidet Bag in Box.

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Dantoy i Hobro tilbyder en Police Station af plastic til børnene, og Toys’R’Us tilbyder en interaktiv hundehvalp, som kaldes My Dream-hvalp eller en Baby Born-søsterdukke.

Lego, der i 1932 fik sit navn ved at sammensætte de danske ord Leg Godt og markedsførte sig som pædagogisk legetøj, slår nu om sig med uforståelige anglicismer: Lego boost gør det seje endnu sejere, og børnene skal lokkes til at spille Build Code Play med den særlige tekst Build them all. 5 in 1 model, og så står der i øvrigt sale, special offer og reduction på lidt af hvert.

Nu må man ikke misforstå mig. Jeg hader ikke det engelske sprog, og jeg finder det absolut godt for for eksempel forskning og handel, at der findes et sprog, der kan skabe forståelse over sproglige grænser, men danglish, altså den sammenrodning af engelsk og dansk, som vinder stadig større udbredelse i Danmark, irriterer mig grufuldt. Danglish er ikke noget, der er skabt af hensyn til international kommunikation, for her kender man jo for eksempel ikke ord som hvalp og søster. Det er en dansk reklameopfindelse, der skal give de danske produkter et boost over for de danske kunder.

Det er absolut ikke min opfattelse, at det skaber respekt i udlandet. Tværtimod griner de engelsktalende lidt ad os, og franskmænd ser lidt medlidende på os, for er det ikke lidt synd for os, at vi har så få danske ord, at vi bliver nødt til at tale engelsk i vores hverdag?

Vi har imidlertid masser af udmærkede danske ord. Hvad er der galt med at sige god jul, laksesalat, pakker med seks julekugler af plastic, julestjerner, jule-mønster, papvin og politistationer?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Merry christmas

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS