Meritter skræmmes væk

I Folkeskolen nummer 20, side 4, læste jeg notitsen »Meritstuderende kræver eksamensbevis for linjefag«. Man kunne stille mange spørgsmål til den måde, man administrerer uddannelsen på, og den behandling, de studerende og færdiguddannede i øvrigt får.

Hvorfor

- kan man ikke læse videre på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole?

- skal man selv med en akademisk baggrund starte på begyndelsesløn efter færdiggjort uddannelse?

- skal man starte på begyndelsesløn, selvom man har undervist over ti år i folkeskolen som lærer med særlige kvalifikationer?

- kan man ikke få fri til at studere, når man er fastansat?

Læs i øvrigt mit indlæg i debatten om læreruddannelsen på nettet, »Merit for merit«.

På side 6 i samme nummer lyder overskriften »For få drømmer om at blive lærer«. Vi er virkelig mange, der rigtig gerne vil være lærere, men de forhold, der tilbydes meritter, skræmmer mange væk. Hvem kan holde til fuldt studium samtidig med fuldtidsjob og med udsigt til ringere løn og arbejdsforhold end sine jævnaldrende kolleger?

Hvad er i øvrigt DLF's holdning?

Svar

Jeg mener helt afgjort, at vi skal se på, hvordan ancienniteten og dermed kvalifikationslønnen beregnes. Jeg ved, at det har været et tema flere steder i de lokale forhandlinger, og vi må forholde os til, om det ikke også skal være et emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF