Mere undervisning er ikke en trussel

Lærerne vil gerne undervise eleverne mere! Det er kerneindholdet og drivkraften i den uddannelse, vi har taget. Når debatten om den nye skolereform får karakter af, at det er en trussel mod lærerne at skulle undervise mere, er det ikke det, der bekymrer. Vi vil gerne arbejde anderledes og gerne være mere sammen med eleverne og af med de mange opgaver og møder, der presses igennem ovenfra - så ja tak til en reel afbureaukratisering, så det kan frigøre tid til at undervise.

Der skal være tale om en kvalitativ udvidelse af undervisningen og ikke en kvantitativ udvidelse af skoledagen. KL og regeringen må tage det kvalitetsmæssige ansvar for undervisningen, hvis de ikke vil lytte til, hvad lærerne ud fra deres profession ved, hvad det kræver af tid for at planlægge undervisning, der løfter det faglige niveau.

Regeringen nævner nytænkning af forberedelsestiden - blandt andet i form af fælles forberedelse, vidensdeling og øget brug af it. At tro, at øget it-brug giver mindre forberedelse for læreren, er en stor misforståelse, der beror på en meget færdighedspræget opfattelse af, hvad digitaliseringen kan bidrage til.

Den mediekomplekse verden kræver i den grad forberedelsestid fra ansvarlige undervisere, hvis det skal bidrage til at udvikle elevernes evner til at begå sig og deltage i et digitaliseret demokratisk samfund. Inddragelse af for eksempel web 2.0-baserede undervisningsprogrammer, der udvikler elevernes mediedannelse, kræver i den grad forberedelse fra lærerens side, så der udstikkes en retning, og en dannelsestænkning kommer på banen.

Så argumentet om, at it skulle mindske lærernes forberedelsestid, er et useriøst bud på nytænkning, og endnu savnes mere velfunderede og konkrete bud på, hvor det er, der kan nytænkes på lærernes arbejdstid.