Man finder masser af inspiration her på folkeskolen.dk. Der er en lind strøm af aktuelt stof fra frivillige skribenter og ansatte journalister – ofte suppleret med indsigtsfulde kommentarer.
For et stykke tid siden var der en reportage fra en skole, hvor man har indrettet noget helt specielt – ”et matematik hus” indeni skolen. En omtale som er værd at high-lighte en ekstra gang inden den helt forsvinder i mængden. Jeg håber, vi hører mere fra folkene bag det spændende projekt -> se min opfordring nederst.
I Hjørring har man fået ”et matematikkens hus”. Huset er fyldt med spændende ting. Der er en masse konkrete materialer – der er ”… en kvadratrod rundt om en radiator, der er trekantede borde bygget af trapezer og en pi-skammel. Her er farvede sten, der kan sorteres i bunker, tallinjer og kuglerammer. Her er store hoveder, store hjerner og en fortryllet skov til matematikhistorier.”. Citatet er fra artiklen nedenfor – i den er der også et link til Matematikkens Hus på Instagram, hvor man bl.a. kan få en video-rundvisning.
” Matematikkens hus” er bemandet og man skal bare booke en tid. Pærelet – hvis altså man bor i Hjørring. Huset åbnede jan. 2019, og der er tale om et tre-årigt projekt – mon ikke det bliver permanent?
Tak for indblik.
Pøj, pøj med projektet og skriv gerne et indlæg fra tid til anden her på siden – så vi kan følge med i, hvordan det går.
lhttps://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/653294/matematikken-har-faaet-sit-eget-hus-i-hjoerring
Andre eksempler på "fag-lokaler": The English House og Das Deutsche Haus.
https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/650506/i-the-english-house-leger-eleverne-sig-bedre
Måske der på andre skoler rundt om i landet også er indrettet særlige lokaler til bestemte fag og/eller projekter – her tænker jeg ikke på Billedkunst, Håndværk & Design, Idræt og Hjemkundskab – dem vil det også være spændende at høre om.
Apropos specialindrettede lokaler så se bare her, hvor Hr. Skæg kigger ind i “Afdelingen for Kål og Æg” for at afdække begrebet “langsomt” og lave et enkelt regnestykke.
Matematikkens Hus og andre specialindrettede lokaler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.