Man må ikke forkynde

Svar til Jill Toft Hansen, Folkeskolen nummer 6: Forfatter Ann Mari Urwald skriver i sin bog »Ung kærlighed« side 146: »Det kan være svært at skelne mellem, hvad der bunder i Koranens ordlyd, og hvad der bunder i traditioner, også for muslimer selv«.

Men følgende citater fra bogens brødtekst refererer ikke des­to mindre til Koranen som trumf:

»Ifølge islam regnes en orgasme for sund og nødvendig for et godt helbred. Profeten Mohammed har sagt, at manden skal være god imod kvinden og give sig tid, så kvinden også bliver tilfreds« (side 41).

»Der står ingen steder i Koranen skrevet, at det skulle være forkert at onanere. Kan man se fordelen ved at undersøge sin lyst og tilfredsstille sig selv, er det nok godt at prøve, hvordan det er. Man er lige ren for det« (side 88).

I brødteksten og i små tekster i marginen refereres til og citeres imamer og islamiske lærde, og forfatteren slutter (side 140) sit brev til eleverne med »Allah/Gud være med dig!«

Det er så Ann Mari Urwalds koranfortolkning. Og hvis bogen står som én af mange i en kasse i klassen eller på skolebiblioteket, så er det en forfatters mening blandt andre, og det er dansk skoletradition og lærerens ret at præsentere forskellige synspunkter. Hvis læreren vælger bogen som lærebog og grundbog, så mener jeg, at hun promoverer et flot frisindet syn på profeten, altså forkynder, og det må vi ikke. Frisindet tager vi selv ansvaret for, det kan vi ikke i undervisningen tørre af på de gamle religiøse tekster.