Madsens manglende præmisser

At lade elever bygge matematik op på egne forudsætninger betegner du, Vagn Madsen, i Folkeskolen nummer 25, som 'noget romantisk vrøvl'.

Du rører her ved noget særdeles centralt set fra en humanistisk pædagogisk-psykologisk platform.

Begreber som ansvar, ansvarlighed; medbestemmelse og samarbejde; tillid til barnet, til medmennesket; erkendelsen af ligeværdets, ikke ligestillethedens og dermed af dialogens centrale betydning for læring; troen på, at det gennem et skoleforløb at have taget ansvar eller medansvar for egen læring stiller barnet bedre rustet til det at tage ansvar for eget liv.

Alt det fejer du af bordet med et uartikuleret grynt: '- noget romantisk vrøvl'.

Nu forholder det sig faktisk sådan, Vagn Madsen, at jeg og mange andre 'romantiske vrøvlehoveder' med relatering til pædagogiske, sociologiske, filosofiske og psykologiske teoretikere kan fremsætte en række præmisser, der på logisk vis kan underbygge vort syn.

Her i maj-juni måned har hundredvis af lærerstuderende gjort det ved eksamensbordet, blandt andet i fagene psykologi, pædagogik, almen didaktik og i pædagogisk speciale.

Kunne du, Vagn Madsen, der lovpriser logaritmetabellen og matematikkens geniale logik, ikke yde dig selv den retfærdighed at underbygge dit fremsatte postulat med relatering til præmisser, hentet fra de filosofiske, pædagogiske, psykologiske og sociologiske tænkeres rækker, så ville det måske i det mindste være muligt at tage kritisk stilling til dit postulat og dermed mulighed for at tage det og dig alvorlig.

Erik Thyge Nielsen

psykolog, cand.pæd.psych.,

ekstern censor ved læreruddannelsen

Frederikshavn