Lokomotiver, vogne og det ny komma

Til John Brogård, der i Folkeskolen nummer 42 skriver så iltert imod det ny komma.

'Det er ikke let . . .,' skrev Dan Turell, det gælder også når man skal lære at kommatere. Det er ikke lettere med det ny komma, men når man har lært det, får man tekster der er enklere at læse. Og tekster med et større flow. Og man skal ikke afvise en fornyelse fordi indlæringen kræver lidt arbejde.

Det er heller ikke let med det grammatiske komma når vi kommer ud i de små detaljer . . .

Det nye komma adskiller sig stort set kun fra det grammatiske ved reglen om komma foran en bisætning. Man bliver altså nødt til at lære forskellen på hoved- og bisætninger. Så hvad med at gå i gang med det? Mon ikke dansklærerens kolleger, for eksempel i sprogfagene, vil være glade for at eleverne kender forskel på disse to sætningstyper?

Hohwys 'nemme metode' fandt jeg heller ikke specielt nem, men vil i stedet anbefale 'lokomotivmetoden':

Se et godstog for jer!

Alle er så vant til at se et lokomotiv foran en vogn at vi ikke behøver at markere noget her. Vi ved at lokomotivet er forrest, hvorfor så lade os standse i læsningen af den lille sorte orm? Altså: Intet komma mellem en foranstående hovedsætning og dens bisætning(er).

Kommer vognene derimod foran, vil vi godt vide hvor lokomotivet i sætningen befinder sig. Komma efter bisætningen. Enkelt, ikke?

'Togregelen' kan også bruges i regelen om overordnede bisætninger, hvor det er sådan at der først skal komma når sidste bisætning er slut. (Éns godsvogne behøver vi ikke at markere nogen deling af . . .). Og måske endda i en fiks fortolkning af reglerne om parentetiske sætninger . . .?

Med nyt komma får vi mere tid til at tænke over indholdet af vognene, frem for bare at glo på koblingerne.

Martin Petersen

Lystrup Skole, Århus