Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lokal lærerformand: Vi har ikke råd til skattelettelser, så enkelt er det

Skolens brede samfundsopgave nedprioriteres i de stramme kommunale budgetter, og regeringen begrunder det med, at man vil begrænse inflation. Det stemmer ikke, mener formanden for Ringsted-Sorø Lærerforening.

Hvis vi skal levere god undervisning kræver det tryghed i ansættelsen og ordentlige arbejdsvilkår. Vi har ikke råd til skattelettelser. Så enkelt er det, og det er vi nødt til at sige højt, mener Lise Vadsager.

Foto: Jesper Knudsen
Lise Vadsager
Lise Vadsager
Start debatten
20. september 2023, kl. 04:30
Start debatten

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Regeringen er på charmeoffensiv rundt i dronningeriget under “Sammen om et bedre Danmark”-flaget. Med sig i tasken har de skattelettelser og et budskab om, at det går ret fint med økonomien. Spørgsmålet er dog, om det er et umuligt projekt at få de centrale udmeldinger til at matche virkeligheden ude i kommunerne?

I den kommune, hvor jeg selv har et ansættelsesforhold, har de seneste år været stramme. I efteråret 2022 kneb det endnu engang med at overholde budgettet, og der blev indført ansættelsesstop ved ledige eller nye stillinger.

Samtidig fik vi et stop for brug af vikarer, og lærerne skulle læse vikartimer i deres forberedelsestid i stedet. Endelig et udgiftsstop - altså ingen kladdehæfter, mel og smør til brunkagerne i madkundskab mm.

14 dage ind i januar blev det kendt, at det netop vedtagne budget heller ikke holdt, og at vi manglede vældig mange millioner. Det medførte demonstrationer og ønsker fra os om bæredygtige budgetter.

I det nye budget er der forslag om at spare endnu mere på skolens aktiviteter, vores tolærerordninger og besparelser på UU. De to sidstnævnte spareforslag rammer den forebyggende indsats, som alle er enige om er så vigtig.

Næsten umuligt at leve op til lovgivning

Vi sender kampfly i luften, men vi har ikke råd til en ordentlig undervisning for vores små krigsbørn. Modtageklassen er lukket, og de nyankomne børn sidder ude i de almindelige klasser til stor frustration for både børnene, der ingenting forstår, og for de lærere, der ønsker at bedrive god undervisning for alle børn. Det er en svær opgave, og det er nærmest umuligt at leve op til den ellers ikke særlig luksuriøse lovgivning på området.

Velfærd koster penge. Regeringen køber sig til flere stemmer ved at love skattelettelser, som alt andet lige kommer dele af befolkningen mere til gode andre. Skolens brede samfundsopgave nedprioriteres i de stramme kommunale budgetter, hvilket regeringen begrunder med, at man vil begrænse inflation.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det, kan selv jeg regne ud, ikke stemmer. Og hvis vi skal levere god undervisning, kræver det tryghed i ansættelsen og ordentlige arbejdsvilkår. Vi har ikke råd til skattelettelser. Så enkelt er det, og det er vi nødt til at sige højt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lokal lærerformand: Vi har ikke råd til skattelettelser, så enkelt er det

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS