Løn

Løn er ikke det, der har fyldt mest i debatten de seneste år. Men vi skal ikke glemme lønnen. Arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv - specielt ikke i denne tid.

Jeg har i Overenskomstudvalget de seneste år været med til, at vi holder fokus på lønudviklingen. Det samme har jeg lokalt i Hvidovre Lærerforening.

På lønområdet skal der - som på arbejdstidsområdet - indgås centrale aftaler. Vi skal ikke have mere løn lagt ud til lokal løndannelse.

Vi skal fortsat have reallønsudvikling. Lønnen centralt er aftalt frem til 2018. Vi skal ved OK-18 være meget opmærksomme på, hvilke aftaler der indgås. Specielt på statens område er der aftaler, der kan forhindre en fornuftig lønudvikling - og aftaler på statens område har en tendens til at brede sig til det kommunale område.

Lokalt ligger der allerede mange midler til lokal løndannelse. Dem skal vi hele tiden sørge for at beholde. Hvis et tillæg forsvinder, måske fordi funktionen nedlægges, skal vi samle pengene op til andre tillæg. De skal udmøntes efter objektive og fremadrettede kriterier. Og vi skal holde 100 % fast i aftaleretten, så det ikke bliver det enkelte medlem, der forhandler sine egne løntillæg.

Vi har 2 uløste problemer med hensyn til løn. Det ene er på statens område, specielt på de private gymnasiers grundskoler og SOSU-skolerne. En del af deres lønstigning forventes ved OK-15 udmøntet som lokale aftaler. Desværre er det flere steder ikke muligt - og det bliver sikkert ikke lettere, men de besparelser der rammer uddannelsesområdet netop nu. Det er ganske enkelt for let for ledelserne ikke at udmønte de 0,7% pr. år, som er forventet, hvis man er økonomisk presset på en skole. Vi skal have megen fokus på dette.

Det andet problem er vores mindre medlemsgrupper uden lønforløb. Selv om man ikke har et aftalt lønforløb, er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal have en lønudvikling. Det fremgår klart af aftalen om lokal løndannelse. Derfor skal vi hjælpe kredsene med argumenter og værktøjer, så vi også sikrer disse medlemsgruppers lønudvikling.