Ligeværd til salg

Folkeskolen nummer tre, 1997. Artikeloverskrift: 'Konsulenter med lange næser' og 'Selvværd' som temaannoncering i venstre hjørne. Indhold: Indsatsområdet 'Selvværd-ligeværd' er lukket på grund af konsulentfirmaet Green House's betalingsstandsning i september 96. Konsulenterne har ikke si-den fået deres løn, skolerne står uden konsulentbistand, midtvejsrapporten til formidling af erfaringer erklæret for tynd og vil aldrig udkomme. Det indsamlede materiale er Green House's ejendom.

Det var fredag aftens store overraskelse.

Samme eftermiddag havde jeg beskrevet indsatsområdet i manuskript til en nordisk bog om ligeværd-ligestilling, støttet af Nordisk Ministerråd, og havde sluttet afsnittet med: 'erfaringer fra udviklingsarbejderne må afvente den forestående midtvejsrapport'.

Det afsnit blev opdateret i dag. Det var ikke noget større problem. Problemet er heller ikke alene ovenstående skandalehistorie. Problemet starter i baggrundshistorien.

I efteråret 94 annoncerede Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet 'om afgivelse af tilbud på en tjenesteydelse vedrørende forsknings- og erfaringsopsamling' på udviklingsprojekter inden for de ni indsatsområder, der fulgte folkeskolereformen op: undervisningsdifferentiering, læsning, projektopgaven, selvværd-ligeværd og så videre. Instruks og yderligere materiale kunne rekvireres. Blandt rekvirenter af materialet udvalgtes så 'firmaer og institutioner', der opfordredes til at indsende tilbud i to kuverter: en projektbeskrivelse i en forseglet kuvert og et budget i en anden.

Projektbeskrivelsen skulle først vurderes. Blandt de bedste skulle det billigste tilbud vælges. Alt ville blive bedømt i et lukket forum.

Udlicitering hedder denne form for annoncering. Et stadfæstet EU-princip, der skal følges, hvad enten det handler om skibsbyggeri, anlægsarbejder eller som her forsknings- og erfaringsindsamling vedrørende pædagogiske udviklingsarbejder. Princippet sikrer frit marked og fri konkurrence og derigennem bedste kvalitet til billigste penge, lyder argumenterne.

Her skal indskydes, at jeg og en seminariekollega var blandt tilbudsgivere på selvværd-ligeværd - først og fremmest af faglig interesse, dernæst fordi en stor del af Danmarks Lærerhøjskoles økonomi er baseret på indtægtsdækket virksomhed. Men det er ikke fornærmelse eller skuffelse, der er denne baggrundshistories pointe. Det er derimod konsekvenserne af liberalistiske internationaliseringstrends, som også Undervisningsministeriet er underlagt/underlægger sig:

- at erfaringsindsamling fra lærer/forældreinitierede udviklingsarbejder i danske skoler er en vare, der købes, og ikke et område, der kræver åbenhed, samarbejde og gensidig tillid mellem lærere, projektledelse og erfaringsindsamlere,

- at sagsbehandlingen foregår i lukkede fora og ad uigennemsigtige beslutningskanaler, som var det topsecret og ikke 'almindelige' læreres engagere-de udviklingsarbejde, det handlede om,

- at erfaringsformidling mellem lærere og andre interesserede kan gå tabt på grund af vinderprojektets økonomi, til trods for at de involverede personer er der til selv at fortælle deres 'historier'.

Kort sagt, det er udliciteringskonceptet, der først og fremmest er baggrunden for, at ligeværd -selvværds-erfaringsindsamlingen overhovedet kunne kuldsejle.

Kirsten Reisby

Danmarks Lærerhøjskole

Århus Afdeling

Forkortet af redaktionen