Lidt brug for forskere

Lektor på Københavns Universitet Per Fibæk Laursen (Folkeskolen nummer 20) har vel ansættelse der blandt andet for med videnskabelighed at kunne forklare og udvikle metoder, der afhjælper menneskehedens ønske om at reducere antal af skoletabere.

En sådan lykkelig tilstand, styret af et meget enkelt undervisningsprincip, skal selvfølgelig ikke lades uforsøgt - lad de små børn komme til Benjamin Bloom - dem må I ikke hindre, selvfølgelig ikke hvis den amerikanske pædagog har en enkel løsning. Tvivlen gnaver dog i Per Fibæk Laursen, så han indrømmer, at 'det lyder måske også for enkelt'.

Det er forholdsvis enkelt nu at komme på den tanke, at det er nødvendigt at vurdere, hvilke politiske og ideologiske værdipræmisser der driver lektoren ind i denne sammenhæng, fordi videnskabeligheden ikke kan forklare og begrunde indsatsen. Hvad skal vi så med indsatsen, når det ikke er til at afgøre, om man taler med en faglig pædagog eller har en dialog med en politiserende polemiker ansat på et universitet.

Polemisk er det i hvert fald, under dække af forskernavn, at udnævne de første F2000-evalueringer til succes. Jeg skal blot henvise til lederen i Folkeskolen nummer 19, der meget konkret forholder sig til mystikken i den første rapport. Sagen er et godt eksempel på, hvor lidt brug handlingsorienterede lærere har for forskere, der forveksler faglighed med højpolemisk optræden og sjældent svarer på konkrete faglige spørgsmål.

Torben Thomsen

Aars