Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lektier er af det onde

Søren Hansen
Start debatten
9. marts 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er det ikke mageløst, at nu har også afdelingschef ved Københavns Universitet Jakob Lange fundet ud af, at lektier er af det onde. Det har mange almindelige mennesker uden for skoleverdenen vidst i generationer. I Kristeligt Dagblad kan Jakob Langes opdagelse læses i samme tekstramme, hvor det også fortælles, at 'hjemmeservice er for de velbeslåede'. Er det ikke tankevækkende? Er lektielæsning ikke også for de velbeslåede? Selv har jeg oplevet at få lektier for, som hverken jeg selv eller mine forældre kunne klare. Mine egne børn har jeg ikke kunnet hjælpe uden at komme i klammeri, og lignende kan opleves i tredje generation. Jeg har selv andetsteds skrevet, at 'lektier har Fanden skabt'. Jeg erkender, at jeg tog fejl. Det er lærerne og skolesystemet, som har skabt den forbandelse, som har plaget hjemmene i generationer. Jeg har selv været med til at plage mine elever på grund af tradition og uvidenhed. Når lektierne er blevet så svære, at selv forældrene ikke kan klare opgaven, må der være noget galt med systemet. Når det opleves, at eleverne ikke er forberedt på det, som man skal arbejde videre på, går undervisningen i kludder, og hvad skal man gøre ved de stakler, som ikke kan, eller som ikke har hjemlige muligheder for at læse lektierne?

Folkeskolen nr. 10 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er en yderst fattig trøst, at en skoleinspektør kan stå frem i medierne og fortælle, at lektierne kan give børn og forældre noget at være fælles om i relation til skolen, og at forældrene så kan følge med i, hvad børnene laver. Nogen større fantasi og opfindsomhed må man vel kunne forlange af en moderne skole i kontaktens og oplysningens navn. Er det i øvrigt en del af folkeskolens indhold, at eleverne skal have hjemmearbejde? Hvor er det beskrevet, og i hvilket omfang skal byrden være? Er lektielæsning, når alt kommer til alt, ikke bare en måde for skole og myndigheder at fralægge sig ansvaret for indlæringen på, når undervisningstiden er for kort, disciplin og evner for dårlige, og ressourcerne er for små?

Lad mig for god ordens skyld slutte med at bekende, at jeg synes, at hjemmearbejde er et gode, hvis det er en lyst og ikke en pligt. Så får vi et gladere Danmark!

Søren Hansen

pensioneret overlærer

Herlev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lektier er af det onde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS