Lektiehjælp og et skulderklap

Efter en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viste, at kun halvdelen af landets skolefritidsordninger tilbyder lektiehjælp, har der været meget debat omkring behovet for lektiehjælp. Et behov, som også Velfærdskommissionen påpegede.

Uddannelse er en vigtig resurse, hvis man skal klare sig i samfundet, men selv om lektiehjælp tilbydes i alle landets skolefritidsordninger, sådan som regeringen har foreslået, vil behovet for lektiehjælp stadig ikke være dækket.

De børn, der har et reelt behov for hjælp, bliver ikke alle tilmeldt fritidsordningen af den ene eller den anden årsag. Desuden har også de ældre børn brug for hjælp til lektierne. Det oplever vi i Ungdommens Røde Kors, hvor også de større børn kommer.

Her har vi mange års erfaring med lektiehjælp givet af frivillige. De, som benytter tilbuddet, får ikke hjælp til lektierne derhjemme. Én af årsagerne kan være, at forældrene ikke mestrer det danske sprog.

Som vi ser det, er lektiehjælp dog mere end at få hjælp til en matematikaflevering. Det er også et klap på skulderen og til selvtilliden. Lektierne skal læses, men et vigtigt element er også at få en god oplevelse. En styrke ved den frivillige lektiehjælp er, at de frivillige selv er under uddannelse. Ved at fortælle om deres egen dagligdag er de medvirkende til at udvide børnenes horisont i forhold til det at få en uddannelse.

Vi mener, at den frivillige lektiehjælp har nogle kvaliteter, som det ikke er muligt at overføre til skolefritidsordningen. Mødet ung-til-ung giver andre muligheder end mødet mellem lærer/elev eller barn/pædagog, og der vil derfor fortsat være behov for den frivillige lektiehjælp, uanset hvordan den offentlige lektiehjælp organiseres.