Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Leg og lær matematik ude

Måling og rumopfattelse, sortering og mønstre, talforståelse - og så ude i naturen

Jørgen Korsgaard
Start debatten
9. januar 2014, kl. 20:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For 3 år siden deltog jeg i den svenske matematikkonference Bienalen i Stockholm.

Bienalen er Sveriges svar på Skolemessen, men forbeholdt faget matematik.

Forlaget MATEMATIK havde en stand, hvor vi viste nogle af de it baserede lærermidler vi har udviklet.

Ved siden af os stod nogle repræsentanter fra Naturskoleforeningen. De uddelte frieksemplarer af bøger til matematik, naturfag og engelsk . Bøgerne havde alle undertitlen ”Att läre in ute”. Det henviser til, at undervisningen i fagene skulle foregå i naturen.

Til matematik havde de udarbejdet en bog til de 2- 8 årige og en til de 9-15 årige.

Bogen til de 2-8 årige er nu oversat til dansk og er lidt af en perle.

Udematematik i børnehaven og i indskolingen

Bogen er tænkt som et redskab i det pædagogiske arbejde med udvikling af børnenes matematikkompetencer i ny læringssituationer. Aktiviteterne i materialet lægger op til at matematiklæring foregår i naturen og at krop og bevægelse er centrale elementer.

Det er for længst dokumenteret, at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på børnenes udvikling i blandt andet læsning, rumopfattelse, talforståelse, logisk tænkning og matematik. Blandt andet derfor har bevægelse så høj prioritet i den nye skolereform.

Matematik er meget mere end tal på et stykke papir. Tænk fx på hvad børnene lærer, når de bager: gram, kilo, liter, deciliter, dele i fx 4 lige store stykker, temperatur i ovn , osv. Alt sammen noget, der vil gavne deres matematiklæring.

Matematik handler også om selvtillid og fantasi. Det handler om at se matematikken som en del af virkeligheden. Det matematiske sprog er en måde at beskrive den på. Mange almindelige ord forekommer ofte i forbindelse med matematik : stor, mange, i, på, over, under, nu, da, altid, aldrig, osv.

Allerede i børnehaven eller tidligere lægges grunden for livslang læring i matematik.

Bogens aktiviteter er opbygget i en progression omkring tre hovedområder:

-måling og rumopfattelse,

-sortering og mønstre

- talforståelse.

Den kan blive et nyttigt redskab i tilrettelæggelsen af arbejdet med opfyldelsen af Fælles Mål for indskolingen og i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i børnehaven, også selvom ordet matematik ikke nævnes direkte i de 6 pædagogiske læreplanstemaer, som dagtilbuddene er forpligtede på.

Der er derfor mange gode grunde til at anskaffe sig materialet.

Bogen er udgivet af OutdoorTeaching Forläg AB i Sverige og kan købes på www.outdoorteaching. com.

Forlaget MATEMATIK forventer at indgå en aftale om eneforhandling af den i Danmark.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Leg og lær matematik ude

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS