Ledelse af forældrefællesskaber

Hun er klasselærer i en 4. klasse og selv mor til to mindre børn. Hun har været på skolen, lige siden hun blev færdig som lærer for seks år siden. Hun har vist nye veje i forældresamarbejdet, som hele skolen er inspireret af.

Hendes udgangspunkt var fuldstændig ’egoistisk’, som hun formulerede det. Hun ville ikke have opgaven med at skulle ringe til forældre hver eftermiddag eller aften, ligesom hun heller ikke var interesseret i opkald fra forældre hver aften. Hun havde set for mange unge kolleger gå ned på det pres, det kan være at stå som nyuddannet uden egne børn og skulle samarbejde med en række modne forældre med måske flere børn i forskellige klasser med forskellig kultur, krav og forventninger til samarbejdet.

Hun ville gennem tydelig kommunikation, overskuelighed og krav til forældrene hjælpe både sig selv, forældrene og ikke mindst børnene. Hun udviklede derfor et relativt enkelt skema på intranettet, hvor samtlige relevante informationer, forventninger og krav var tilgængelige. Skemaet er for en uge ad gangen, og lægges på nettet senest søndag kl. 15, således forældre og børn kan orientere sig i den kommende uge. Både elever og forældre er ’opdraget’ til at kigge i planen hver dag, idet eventuelle ændringer påføres løbende.

Ud over denne tydelige og altid tilgængelige kommunikationskanal, som børnene dagligt opfordres til at kigge på både i klassen og hver for sig via deres mobiltelefoner, har den unge kvindelige lærer indført ’korte møder’ med forældrene. Ti minutters møder, som forældrene inviteres til i de tilfælde, hvor deres barn har haft svært ved at overholde skolens normsæt og har fået ’det røde kort’. Forældrene gennemgår her sammen med læreren og skolens leder de to til tre øvepunkter, som deres barn i samarbejde med forældrene skal blive bedre til for at forebygge, at de uhensigtsmæssige episoder eller mønstre gentager sig. Barnet kan ikke komme tilbage i skolen, før forældrene har været til dette korte møde.

Læreren fortæller om den afgørende betydning, det har for samarbejdet med forældrene og dermed den generelle trivsel og tryghed i klassen, at hun har turdet og villet påtage sig ledelsen af forældrefællesskabet. Hun kommunikerer til ’masserne’, til det store fællesskab. Hun giver kollektive informationer til både børn og forældre, hvilket øger hendes mulighed for at tilgodese de særlige behov, der altid vil være en del af et større fællesskab.