Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lavstatusfaget tysk

Henning Nielsen
Start debatten
7. december 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvorfor er tysk et lavstatusfag? Svaret gives faktisk i artiklen i Folkeskolen nummer 46 om tysk i folkeskolen.

Folkeskolen nr. 49 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kirsten Lundgaard Nielsen, formand for Sproglærerforeningens tyskudvalg, siger, at 'eleverne møder ikke noget sprogligt miljø på tysk - det eneste tysk, de hører, er det, jeg kan præstere for dem i skolen'.

I al sin enkelhed er det jo problemet; tysk har ikke længere en brugsværdi i den danske dagligdag. Det kan da være rart nok 'at kunne gå i butikker, når man er sydpå', som en 5.-klasse-elev argumenterer, underforstået at 'sydpå' er de lande sydpå, hvor der tales tysk.

Tales der tysk andre steder end i Tyskland, Østrig og Schweiz?

Uden at ville starte en længere diskussion om vægtningen af det erhvervsrettede i folkeskoleundervisningen er det eneste andet argument for tysk, 'at tysk er et populært fag på handelsskolen, og at mange elever siden vælger at tage et praktikår i en tysk virksomhed. Og de oplever bagefter, at deres tyskkundskaber er guld værd på det danske arbejdsmarked'. Citat: Torben Jensen, formand for handelsskolelærernes tyskforening. Man kan undre sig over, om ikke de, der vælger et års praktik i Tyskland, på forhånd ved, at deres tyskkundskaber er guld værd? Og hvor mange snakker vi egentlig om? 100?

Og hvordan måles fagets popularitet? På samme måde som Poul Kok Sørensen gør i artiklen: 'Til gengæld var der ikke en eneste elev, der havde valgt tysk fra'?

Jamen, for pokker da; det er vist kun tysklærere, der kan bilde sig selv ind, at valget af tysk eller ej i folkeskolen på nogen måde opfattes som et spørgsmål om frivillighed hos barnet; fremtiden er ubønhørlig, vil du i gymnasiet, så vælg tysk.

Tysk er ikke længere et verdenssprog, der lever i vor hverdag og bevidsthed. For langt de fleste er det et pseudosprog på linie med latin; et nødvendigt onde i en videregående uddannelse.

Andre sprog kunne måske med langt større udbytte læres i både erhvervs- og rejsesammenhæng: spansk, russisk, fransk, portugisisk. Alle sprog, der tales og bruges af betydeligt flere mennesker spredt over hele jorden.

Har nogen gjort sig den ulejlighed at undersøge, om det faktisk ville være mere relevant at lære disse sprog? For eksempel Sproglærerforeningen eller Undervisningsministeriet.

Eller kunne vi faktisk bruge vore børns tid betydeligt bedre til alt muligt andet end at slæbe dem gennem et sprog, der ingen funktion har i Danmark ud over lige for de få, der finder ud af, at tysk for dem er guld værd på det danske arbejdsmarked?

Jeg håber på seriøse svar fra Sproglærerforeningen. Om ikke andet så at man vil undersøge, om tiden i realiteten er løbet fra faget tysk, intet lever jo evigt.

Henning Nielsen

lærerstuderende, Københavns Dag- og Aftenseminarium

Forkortet af redaktionen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lavstatusfaget tysk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS