Langt fra prinsessen

Historien om Klods-Hans er ærkedansk. Det er jo lille Hans, som med kreativitet, vilje og snilde ender med at vinde over sine to ulideligt højpandede brødre. Det vil vi alle gerne kunne. Formentlig også undervisningsminister Christine Antorini. Men lige nu ser hun ud til at være meget langt fra prinsessen og det halve kongerige.

Hun forsøger at lancere Ny Nordisk Skole, som skal være et græsrodsprojekt med stærk involvering af de lærere, som i praksis skal stå for forandringerne. Ministeren har ikke for ingenting gået på Roskilde Universitet, og hverken rundkredse eller diskussioner ser ud til at afskrække hende. Hun ved godt, at forandringer først sker, når de finder vej ud i praksis. Og selv om hun bestemt ikke stryger lærerne med hårene og giver dem ret, lægger hun op til dialog.

Men, men, men. Hun ser ud til at være lige så alene på banen som Klods-Hans, da brødrene var draget af sted mod byen på deres nye heste. Ingen i regeringen har sagt noget til støtte for Ny Nordisk Skole. De lader bare, som om det ikke findes.

Samtidig er ministeren i gang med at få skabt den reform af folkeskolen, som regeringen har bebudet. I den forgangne uge meldte hun endelig en smule ud. I overskriftform - og mere er der ikke kommet frem - ligner det gode gamle travere med flere timer til matematik og dansk, færre regler (læs: færre bindinger på, hvordan kommunerne må indrette skolen) og efteruddannelse.

Her har vi Klods-Hans' storebrødre, som ved, hvad der skal til, og ikke er bange for at gentage det. Igen og igen. Gode gamle forslag, som regeringen formentlig håber på bedre kan forstås af vælgerne end flyvske forandringsprojekter.

Der skal nok mere end lidt mudder og en træsko til, for at ministeren kan vinde prinsessen og få sit projekt til at lykkes. Desværre. For det er i praksis, forandringer sker - som Folkeskolens tema i denne uge viser.

Rundt omkring i skoleverdenen bliver dørene til klasseværelserne åbnet på vid gab. I dette blad besøger vi lærere, som besøger andre lærere i deres klasseværelser. Her finder de gode ideer at lade sig inspirere af - og bidrager med tankevækkende spørgsmål til værten. Foreløbig har tusind lærere været på besøg hos hinanden i Aarhus. Andre steder er det lederen, som overværer undervisning og giver feedback.

Det kræver naturligvis finesse og uddannelse at få det til at lykkes. Det duer ikke med en storebror, som sidder bag i klassen og ved, hvad der skal til. Men når det fungerer, skaber det ægte forandringer.

Kritik er en dræber, dialog og refleksion er gødning, som en leder siger.

Måtte den erkendelse brede sig til regeringstoppen, så de begynder at bakke undervisningsministeren op og giver hende i det mindste bare en ged at ride hjem på.