Mens du suger gode idéer til din undervisning i naturfag fra motiverende inspirationsmateriale, kan din læsning af det digitale materiale sige noget om, hvad du finder mest interessant.
To specialestuderende i digital design ved IT-Universitetet gennemfører i midten af april 2021 et spændende eksperiment, hvor de skal tracke en række naturfagslæreres læsning af allerede skabt inspirationsmateriale.
Link: Deltag i eller læs mere om eksperimentet
"Eksperimentet kan hjælpe os med at få indsigter om, hvad naturfagslærerne interagerer mest og mindst med", forklarer Asem Elghiouane, som er en af de to specialestuderende, der har designet undersøgelsen.
"Vi ønsker at få data om lærernes læsning af et konkret temamagasin om et naturfagligt tema. På den måde kan vi med henblik på fremtidig produktion af naturfaglig formidling give skaberne af inspirationsmaterialet en idé om, hvad lærerne finder mest spændende og relevant", tilføjer han.
Inspirationsmaterialet giver interessant ny viden
Materialet, som lærerne skal læse, giver konkrete og inspirerende undersøgelsesforslag til undervisningen i naturfag.
"Når man bare godt kan lide at nørde og undersøge kanter af ting, så er det jo virkelig interessant at få ny viden, man ikke havde på forhånd", udtaler en naturfagslærer om inspirationsmaterialet.
Tracking-dataene er anonyme og vil blive suppleret af indsigter fra survey og kvalitative interview med naturfagslærerne. Resultaterne bliver delt med skaberne af inspirationsmaterialet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til eksperimentet, kan du kontakte Asem Elghiouane på 26660094 eller aseg@itu.dk.
Læs og bliv tracket: Sådan kan du forbedre inspirationsmateriale i naturfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.