Læringsplatforme

Læringsplatforme bliver uden tvivl et af de omdiskuterede begreber i skoledebatten i 2016. Kommunerne aftalte i 2014 med den daværende regering, at alle kommuner har etableret it-baserede læringsplatforme i 2017. Det er glimrende, hvis der bliver etableret endnu bedre kommunikationsværktøjer mellem skole og hjem og lærerne imellem, og det er fint, hvis lærerne får stillet et planlægningsværktøj til rådighed, som de kan bruge, vel at mærke hvis de synes, at det er en hjælp i hverdagen. Men fri os for et system, der måske giver god mening i forvaltningens planlægnings- og kontrolafdeling, men som på skolerne opleves som et bureaukratisk monster, der er en klods om benet i det daglige arbejde.

Mange lærere har i det forløbne år oplevet, at vise mænd fra KL og den kommunale forvaltning havde besluttet, at nu skulle læringsmålstyret undervisning redde fagligheden i den kommunale skole. Derfor blev der introduceret en obligatorisk it-baseret løsning, som alle lærere skulle bruge. Nogle har oplevet, at de fik et brugbart redskab stillet til rådighed, men rigtig mange har oplevet, at de blev tvunget til at bruge tid på et målfastsættelseshysteri, der ikke gav nogen mening i forhold til deres undervisning, og som stred mod den grundlæggende opfattelse af undervisningen, der er udtrykt med folkeskolens formålsparagraf.

Den manglende respekt for lærernes professionalisme og faglighed, som den slags beslutninger er udtryk for, styrker ikke kvaliteten af elevernes undervisning - tværtimod!

Fri os for en gentagelse i forbindelse med indføringen af »læringsplatforme«. Vi har ikke brug for flere obligatoriske metodekrav, som lærerne ikke kan se nogen mening med. En af idéerne er øjensynligt, at lærerne skal lægge deres forberedelse af undervisningen ind på læringsplatformen, så den kan bruges af andre. Den skriftlighed, som jeg lavede til mig selv i forbindelse med forberedelsen af min undervisning, ville helt ærligt ikke give nogen mening for andre. Skulle jeg have formuleret det på en måde, så der ville være en chance for, at andre kunne bruge det, havde det krævet meget mere tid, og det er alligevel mere end tvivlsomt, om andre ville have brugt det, da forberedelsen jo var målrettet de elever, jeg havde i min klasse. En teoretisk forestilling om, at man på den måde kan effektivisere lærernes forberedelse, vil derfor meget nemt i virkelighedens verden bare blive endnu en administrativ opgave uden nogen effekt.

Naturligvis skal vi have en fælles kommunikationsplatform, og stil gerne nogle gode redskaber til rådighed for lærerne, men drop al jeres måske velmenende, men meningsløse metodetvang.

Husk nu, at vi alle er tilhængere af afbureaukratisering.