Læringsmål kræver mere end faghæfter

I Folkeskolen nummer 14 kan man læse om arbejdet med at revidere Fælles Mål.

Da Danmarks Evalueringsinstitut sidste år undersøgte lærernes brug af Fælles Mål, var det en klar konklusion, at der skal sættes ind på et langt mere grundlæggende niveau, end en forenkling og revision af Fælles Mål udgør, hvis vi vil sikre, at folkeskolens undervisning fremover kommer til at tage afsæt i læringsmål. At skabe en forandring, hvor lærerne arbejder med afsæt i læringsmål som forudsætning for at udøve undervisning, der tilgodeser alle elevers forudsætninger, er en ambitiøs proces. Først når skolernes forudsætninger for at arbejde med reelt at sætte mål for, hvad elevernes skal lære, er på plads, vil reviderede udgaver af Fælles Mål-dokumenterne være nyttige.

Men hvad skal der til for at styrke arbejdet med at sætte læringsmål og undervise efter målene? Hvordan styrker vi fokus på, hvad eleverne skal lære, i stedet for, som det ofte sker i dag, at lærernes primære fokus er på, hvad eleverne skal lave?

At formulere klare mål for, hvad eleverne skal kunne, sådan som det er meningen i de nye Fælles Mål, er et skridt i den rigtige retning. Men for at kunne planlægge og gennemføre en undervisning med klare læringsmål for eleverne skal folkeskolens lærere have mere og anderledes støtte end den, et faghæfte kan give. Lærerne skal klædes på til at sætte læringsmål for det enkelte undervisningsforløb, undervise efter dem og følge op på, i hvilken grad de er nået. Samtidig må både skoleledelser, forvaltninger og ministeriet stille tydelige forventninger til lærernes arbejde med målstyret undervisning og følge op på arbejdet. Der skal skabes forståelse for, at det at være i stand til at formulere og undervise efter læringsmål er en afgørende forudsætning for kvalitet i undervisningen.