Lærernes, de folkevalgtes og forskernes politiske spørgsmål:

At ville tænke og tage politisk ansvar…

...at det i dagens samfund kan være svært at finde de gyldige tegn på et politisk demokrati, altså med udbyggede fælles fora for fri debat og udfoldelse af kritik, hvor forskellighedens mangfoldighed høres og tages alvorligt… …

...at det er smittet voldsomt af på skole og uddannelse, hvor agendaen mere og mere ligner et totalitært samfunds: Med ufrihed, og autoritær styring og dermed følgende uro og oprørsbevægelser blandt børn og unge… …

...dette på trods: Kan det tillades, at man som deltagende i uddannelsesprocesser i dagens samfund fralægger sig et voksent ansvar og dermed synes at sige: Jamen, jeg gør bare, hvad jeg får besked på ovenfra? Ja, det kan det tilsyneladende.

Men er dette politisk ansvarligt? Nej, det synes jeg ikke.

Kan man så ´stene´ de voksne mennesker, som fralægger sig ansvaret og ´blot´ følger de politiske centralistiske anvisninger? Eller melde dem til politiet? Eller anklage for uredelighed? https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/1867634/der-er-saa-meget-thorkild-ikke-forstaar

Ja, det kan man godt gøre. Men hvem kaster den første sten? Og hvem får noget ud af at, vi, der anser os selv som deltagende i uddannelsesprocesser, skyder hinanden ned, mere eller mindre med demokratiet og politiske frihedsidealer i hånden?

Ingen. Det fører kun til yderligere aggression og uigennemskuelighed. Hvorfor ikke forsøge at løfte debatten og os selv hen et andet sted?

Nemlig til eftertankens sted. Skabe rum og tid for at tænke os grundigt om: Hvordan er det sket, at skole og uddannelse er havnet i et vadested af skrækindjagende ufrihed, autoritær styring og gåen-i-takt? Hvordan er et sket, at så mange mennesker, alle steder fra i uddannelses-verdenen, ´blot´ følger med, uden selvstændig politisk vilje til demokratisk handlen-på-trods?

Svarene blæser som forvildede, snor-løse drager i vinden. Men kan de drager ikke fanges og hives ned?

Kan frihed, som bør være politiks og demokratis omdrejningspunkt, ikke genvindes?

Med andre ord, bør vi ikke stoppe op nu, og på alle niveauer og i alle kredse, forsøge hver især at tænke over, og med alvor, i fællesskab drøfte: Hvad vil vi egentlig med politik og demokrati?

I dybere forstand: Er forskningens spørgsmål ikke også lærernes og de folkevalgtes politiske spørgsmål:

• Hvorfor skal man forske i pædagogik?

• Hvad er formålet med uddannelse?

• Kan man bruge det udbredte spørgsmål ”What works” i pædagogikken?

• Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, forskning og demokrati?

• Skal pædagogik overhovedet være en akademisk disciplin?

• Begrænser forskning lærernes mulighed for at udøve dømmekraft, dvs. undervise? • Hvad er viden?

• Er akademiske forskningsudgivelser blevet: global´snakken med sig selv´?

Se evt. yderligere: https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/1847542/gert-biestas-frontale-angreb-