Lærernes arbejdstidsregler – set udefra

Jeg er lærebogsforfatter og laver det prisbelønnede danskbogssystem Dansk direkte til brug i folkeskolen. Jeg arbejder ikke som lærer, men har alligevel fået et førstehåndsindtryk af lærernes måde at arbejde på. Det skyldes, at jeg de seneste to år har fulgt danskundervisningen på Nørre Uttrup Skole og på Skansevejens Skole to gange ugentligt.

Fem forskellige dansklærere har ladet mig følge deres undervisning, og de har alle været meget interesseret i faget og dets udvikling. De har påtaget sig den store opgave løbende at teste de nye bøger i serien Dansk direkte i takt med, at jeg udarbejder de enkelte dele af bøgerne.

Det er en ganske krævende opgave at teste et nyt materiale, ligesom det kræver masser af overskud og energi at udarbejde de talrige ændrings- og forbedringsforslag, som er med til at gøre bøgerne så gode som muligt. Lærerne er med andre ord med til at lave et vigtigt udviklingsarbejde – og de gør det endda uden at få noget honorer for det. De gør det simpelthen, fordi de brænder for lærergerningen, og fordi de ønsker at være med til at forny og udvikle de materialer, der bruges i folkeskolen.

Jeg må derfor tage afstand fra den kampagne, Kommunernes Landsforening (KL)

kører mod lærerne. Lærerne er på ingen måde dovne, og de er ikke interesseret i at komme lettest muligt om ved deres arbejde, som KL ellers giver udtryk for.

De lærere, jeg har mødt, er tværtimod dedikerede folk, der brænder for at gøre skolen bedst mulig, og som leverer en fremragende og meget engageret indsats, som bevirker, at børnene lærer meget.

KL kan som den stærke part i konflikten sagtens tvinge sin vilje igennem – støttet af regeringen.

Resultatet af at tvinge en model igennem, hvor lærerne har mindre forberedelsestid, er imidlertid, at undervisningen nødvendigvis bliver dårligere. God undervisning forudsætter nemlig nødvendigvis, at man har tid til at forberede den.

Hvis KL som ventet tvinger sin vilje igennem, betyder det ikke en modernisering af skolen. Det betyder tværtimod en tilbagevenden til det forældede synspunkt, at det er kvantiteten og ikke kvaliteten, der er afgørende.

Det er muligt, at KL har de bedste intentioner, men hvis KL tvinger sin vilje igennem, bliver konsekvenserne det modsatte af det, KL fejlagtigt antager. Man får nemlig ikke en bedre, men tværtimod en dårligere skole.

I år 279 før Kristus vandt kong Pyrrhus en sejr over romerne. Sejren kostede ham imidlertid så dyrt, at det i virkelighed var et nederlag. Siden den tid har man brugt udtrykket ”pyrrhussejr” om den slags ”sejre”.

KL er i gang med at begå samme fejl som kong Pyrrhus. Dog med den afgørende forskel, at det ikke er KL selv, det går ud over, men derimod folkeskolen og vores børn.

Jens Hare

Vesterbrogade 6 B, 2. tv.

9400 Nørresundby