Lærernes arbejde bygger på frihed

Af: Carsten Hogstad, tidligere lærer, skoleleder og forvaltningschef

Mange politikere har det svært, når nogle af deres beslutninger viser sig uhensigtsmæssige eller direkte kontraproduktive. I den aktuelle debat i forbindelse med starten på det andet skoleår med skolereform og nye arbejdsvilkår for lærerne har forligskredsen omkring folkeskolereformen og lov 409 det rigtigt svært, fordi mange kommuner, skoler, lærere og forældre efterlyser indgreb og politisk handling.

Politikerne – især socialdemokraterne – fr ygter åbenbart at tabe ansigt og føler deres troværdighed truet, hvis de skal desavouere deres egne holdninger. Desuden skal man som politiker jo helst være klogere end almindelige borgere. Et eksempel herpå er overborgmester Frank Jensen, som i Berlingske appellerer til at stoppe kampen om skolen, men samtidig tilkendegiver at folkeskolereformen og lærernes arbejdstidsregler ligger fast.

Så længe politikerne ikke indser, at både reformen og arbejdstidsreglerne må til et endda meget grundigt »servicetjek«, hvor man inddrager lærernes ekspertise, afblæser de freden og fortsætter sønderbombningen af folkeskolen. Er det så svært at indse, at forudsætningen for god undervisning er tilsvarende tilstrækkelig forberedelsestid? Pengene hertil kan oven i købet findes ved at sænke elevernes timetal, hvor danske elever nu går 3.500 timer mere i skole end gennemsnittet i OECD-landene (Berlingske 11. august)

Undersøgelser konkluderer, at der ingen sammenhæng er mellem elevernes timetal og deres præstationer. Det, der rykker, er bedre undervisning didaktisk og pædagogisk og dermed et spørgsmål om lærernes uddannelse og mulighed for ordentlig forberedelse af undervisningen. Desuden lærer børn også meget i deres fritid. Fritid er vigtig for deres virkelighedserfaring, udvikling og modenhed.

Hvordan overhovedet motivere lærerne til at virkeliggøre en reform, som de ikke har ejerskab til, og som slet ikke har inddraget deres pædagogiske viden og erfaring samtidig med, at man ved lov 409 tager deres traditionelle »frihedsrettigheder« fra dem uden forståelse for, at friheden i arbejdet er en væsentlig del af lærergerningen?

Lærerfaget har traditionelt været selvledende, og hele lærernes selvforståelse bygger på denne frihed i arbejdet. Det betyder ikke, at der ikke skal være regler og rammer, men det skal kun være i det omfang, de giver mening.

Det er fordomsfuldt at tro, at lærere kun kan være på arbejde på skolens matrikel, og betydeligt mere motiverende, hvis man gives mulighed for at arbejde, hvor det passer bedst. Det har det private arbejdsmarked for længst indset.

Det er en (politiker)dyd at lytte – og det blev der ikke, da skolereform og lov 409 blev vedtaget. At blive klogere er ikke en skam selv for en politiker. Der påhviler den nye regering og undervisningsminister et stort ansvar for at få rettet op på såvel en kontraproduktiv skolereform som rigide og demotiverende arbejdstidsregler for lærerne. Det haster – for elevernes skyld.

Errare humanum est, sed perseverare turpe!