Lærerne snyder ikke på vægten

I en alder af 75½ år er jeg vel nået til, at demensen kunneforbyde mig at udtale mig om mit gamle fag som lærer.Og det er sikkert rigtigt nok. Jeg fatter ikke en lyd.

I mine 35 år som lærer har jeg betragtet dette at væreklasselærer som et samlet projekt med den meget klareopgave at føre en klasse frem til en god voksentilværelse.

Hovedaktiviteten er naturligvis lektionerne på skolen. Menmeget af det, der skal til for at disse timer bliver så effektiveog positive som muligt, foregår jo naturligt uden for skolen.Og meget ofte efter klokken 16.

Hele forældrearbejdet, altså møder, individuelle samtaler,eller akutte situationer med eleverne, en snak med forældrenekan jo ikke skemalægges. Tidspunkterne kan jo meget velafhænge af forældrenes arbejdstid.("Jeg ved godt, Jens Hansen, at din søn har problemer, menjeg har altså fri nu". )Ville det være acceptabelt?

Lærermøder, forældremøder, møder med kommunen, evtpraktikpladser eller f. eks psykolog kan jo heller ikkeskemalægges, fordi ingen på forhånd kan vide, hvor længesådan et møde eller en samtale kan vare.

Hele en lærers aktivitetsområde er så broget, at der børgives mest muligt rum til personlig fleksibilitet.

Og jeg har i mine 35 år aldrig set en lærer snyde på vægten.

Men det kan godt være, at jeg er alt for gammeldags.

John Lindblad ChristensenÅleslippen 392620 Albertslund