Lærerne og de tosprogede

Mandag Morgen kunne 6. august dokumentere, at seks ud af ti lærere mener, at de 'slet ikke' har kompetence til at undervise tosprogede elever. En nyhed, som bør vække eftertanke, da den kan have katastrofale følger for cirka ti procent af folkeskolens elever.

Tosprogede elever i folkeskolen er kommet for at blive. Tosprogede børn er ikke - som mange måske har troet - et østdansk overgangsfænomen, der forsvinder af sig selv. Det er derfor utrolig vigtigt, at lærerne får kompetencer til at undervise alle folkeskolens elever, og det er skolernes og kommunernes ansvar, at lærerne er kvalificerede til at undervise alle folkeskolens elever. Det første skridt imod en opkvalificering er en synliggørelse af tosprogede elever. Hver enkelt skole skal gøre det tydeligt, at skolen har en politik for undervisning af tosprogede elever - uanset antallet. Integrationsloven fra 1999 medfører, at mange skoler, der tidligere har haft få eller ingen tosprogede elever, oplever en pludselig stigning af dette elevtal. Hvordan får man nu strikket et undervisningstilbud sammen til dem, og hvem kan egentlig varetage undervisningen?

Er skolen på forkant med situationen med handlingsplaner og en defineret politik for området, får man bugt med en stor del af lærernes usikkerhed. For den enkelte lærer er det en stor tryghed at skulle planlægge en undervisning ud fra en allerede defineret politik frem for selv at skulle finde frem til den. For tosprogede elever og deres familie er det optimalt for det kommende samarbejde, at de oplever, at de fra første dag er en del af skolen. Skolen er parat til at modtage dem uden at ryste på hånden.

Skolen og hver enkelt kommune skal være indstillet på at tilbyde lærerne kurser, og lærerne skal være indstillet på at modtage kurser. Er dette nedfældet i en handlingsplan, kan den enkelte lærer forholde sig til, at på denne arbejdsplads er det legalt og oven i købet også forventeligt, at jeg efteruddanner mig for at blive bedre rustet til at varetage min opgave. De lærere, der befinder sig i folkeskolen i dag, har jo ikke en seminarieuddannelse, hvor undervisning af tosprogede elever er en integreret del af undervisningen. Det bør man naturligvis forvente, at fremtidens lærere har!

Det er nemlig altafgørende, at også landets seminarier forholder sig til det faktum, at tosprogede elever er kommet for at blive. Og at de forbliver tosprogede. Seminarierne underviser, som de altid har gjort, i forhold til en etsproget, kulturelt homogen elevgruppe, og derfor er lærerne totalt uforberedte, når de står ude i klasseværelset.

Der er altså kort sagt brug for en massiv efteruddannelse, mere viden og en stillingtagen i kommunerne og på den enkelte skole til, hvordan man får kvalitetsforbedret undervisningen af de tosprogede elever. Konsekvenserne af at famle sig frem som de glade amatører er alt for store. Både for lærere og for elever.

Forkortet af redaktionen.

Jette Luna

pædagogisk konsulent i uc2 - videnscenter om undervisning og uddannelse af tosprogede