Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lærerne er stadig vrisne

Anders Bondo Christensen
Anders Bondo Christensen
Start debatten
8. januar 2014, kl. 14:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Overskriften stammer fra Politikens forside den 3. januar og er en henvisning til en længere artikel om den aktuelle status i folkeskolen. Artiklens budskab er, at folkeskolereformen kan løbe ind i problemer, fordi lærerne er sure over forårets lockout. Dette er ikke blot et forsimplet, men derimod direkte forkert billede af situationen.

Folkeskolen nr. 01 2014

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I december modtog jeg en mail fra et medlem, der beskrev, hvordan hun vurderer situationen efter 1. august. Som opfølgning på mit svar fik jeg her i det nye år en grundig uddybning med en række spørgsmål og opfordringer til foreningens ledelse. Fra min deltagelse i medlemsmøder og -kurser ved jeg, at beskrivelsen er dækkende for mange medlemmers opfattelse af situationen.

Den pågældende lærer er ikke vrissen. Hun er vred og frustreret. Selvfølgelig over en urimelig lockout, når det hele nu alligevel var aftalt mellem regeringen og KL, og en socialdemokratisk ledet regering dermed tilsidesatte fagforeningernes ret til at forhandle kollektive overenskomster, men først og fremmest over udsigterne til ikke at kunne udføre et ordentligt arbejde fremover.

Hvordan skal skolelederen sikre, at læreren kan løse opgaven kvalificeret, når skolelederen ikke råder over de nødvendige resurser? Bliver dialogen med ledelsen dermed ikke blot en pseudosnak og et enormt tidsspilde? Ender vi ikke i alles kamp mod alle om de knappe resurser, hvis den enkelte lærer skal »forhandle« sin egen arbejdstid? Hvordan kan der skabes fleksibilitet, uden at det ender i det grænseløse arbejde? Bliver problemet med den manglende tid ikke blot skubbet videre til den enkelte lærer med besked om selv at prioritere mellem opgaverne? Hvordan skaber lederen sig et reelt overblik over den enkelte lærers opgaver og skolens samlede opgaver?

Spørgsmålene var endnu flere, og de dækker alle over det overordnede spørgsmål: »Hvordan skal jeg lykkes med mit ansvar for elevernes undervisning?« Her har vi den egentlige udfordring for den folkeskolereform, der i al væsentlighed blev finansieret gennem regeringens arbejdstidslov.

Kan Politiken få svar på det spørgsmål fra Corydon, KL og måske Antorini, vil det være langt mere interessant end de fortsatte hurraord om anderledes og mere spændende undervisning. Og de forsøg, vi allerede nu ser, på at tildele »vrisne lærere« ansvaret, hvis reformen ikke lykkes, er helt urimelige.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne er stadig vrisne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS